Legislator Case Law & Legislation
20151XX00492 DK

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016) - L 131

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 131 Valid

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 131 Valid

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om maritim fysisk planlægning

(Lovforslag nr. L 131)

Lovforslaget sigter på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret.

Den nødvendige lovgivning skal være sat i kraft senest den 18. september 2016.

Havplanen skal være vedtaget senest den 31. marts 2021.

Formålet med lovforslaget og havplanlægningen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag samt at forbedre miljøet.

De sektorer og interesser, som foreslås omfattet af havplanlægningen, er

- Energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind)

- Søtransport

- Fiskeri og akvakultur

- Indvinding af råstoffer i havet (f.eks. indvinding af grus)

- Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Efter lovforslaget skal havplanlægningen være helhedsorienteret.

Det betyder, at sektorplaner og miljø- og andre interesser på havet skal sammentænkes og afvejes overfor hinanden i en sammenfattende havplanlægning.

Det er efter lovforslaget endvidere hensigten, at der i havplanlægningen skal tages hensyn til samspillet mellem hav og land, bl.a. forholdet mellem de havbaserede anlæg og aktiviteter på den ene side og den landbaserede infrastruktur (havne m.v.) og kommune- og lokalplanlægningen, på den anden side.

Efter lovforslaget vil borgere og virksomheder ikke umiddelbart være bundet af havplanen, men kan blive det indirekte, idet lovforslaget tilsigter at fastlægge rammerne for myndighedernes fremtidige tilladelser på de områder, som vil være omfattet af havplanen.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren koordinerer havplanlægningsprocessen frem mod 2021 og i samråd med øvrige berørte ministerier vedtager havplanen i form af en bekendtgørelse.

Ligeledes vil kommuner, regioner og nabolande blive inddraget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →