Legislator Case Law & Legislation
20151XX00384 DK

Skriftlig fremsættelse (13. januar 2016) - L 100

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 100 Valid

Skriftlig fremsættelse (13. januar 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 100 Valid

Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

(Øget fleksibilitet i anvendelsen af retshjælpsordningen i børnebortførelsessager)

(Lovforslag nr. L 100)

Formålet med lovforslaget er at forbedre de virkemidler, der er til rådighed i sager om tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark til andre lande.

Dette skal ske ved at skabe en sådan fleksibilitet i retshjælpsordningen, at systemet modsvarer og kan håndtere den meget brede vifte af situationer, der opstår som følge af de mange forskellige retssystemer m.v., sager om internationale børnebortførelser kan møde.

Dette foreslås gennemført ved, at der indføres mulighed for at give retshjælp til udenretlig konfliktmægling, til rimelige udgifter til barnets og en ledsagers hjemrejse til Danmark i forbindelse med en tilbagegivelse, samt til rimelige og relevante omkostninger til andre tiltag, der i helt særlige tilfælde vurderes at være nødvendige for tilbagegivelse af barnet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →