Legislator Case Law & Legislation
20151XX00240 DK

Skriftlig fremsættelse (9. december 2015) - L 79

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 79 Valid

Skriftlig fremsættelse (9. december 2015)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 79 Valid

Justitsministeren (Søren Pind)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

(Lovforslag nr. L 79).

Lovforslaget har til formål at give kriminalforsorgen bedre muligheder for at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte i fængslerne på en sådan måde, at de pågældendes adgang til at påvirke andre indsatte til ekstremistiske handlinger begrænses mest muligt.

Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordringer med radikalisering og ekstremisme i fængslerne.

Der kan således være en risiko for, at radikaliserede indsatte vil søge at rekruttere medindsatte til de ekstremistiske miljøer.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på at give kriminalforsorgen bedre muligheder for at begrænse risikoen for radikalisering af medindsatte, bl.a. ved at åbne mulighed for anvendelse af sektionering over for radikaliserede og ekstremistiske indsatte.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →