Legislator Case Law & Legislation
20151XX00114 DK

Skriftlig fremsættelse (11. november 2015) - L 51

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 51 Valid

Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 51 Valid

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Udvidelse af flexboligordningen)

(Lovforslag nr. L 51)

Lovforslaget har til formål at styrke flexboligejere og potentielle køberes sikkerhed for boligens langsigtede anvendelsesmuligheder og omsættelighed.

Lovforslaget indebærer desuden en administrativ forenkling af ordningen.

Lovforslaget bygger på de foreløbige erfaringer med flexboligordningen og udmønter desuden den udvidelse af ordningen, der blev aftalt i ”Aftale om en vækstpakke” fra juni 2014.

Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag L 203 (2014-15 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget den 5. maj 2015, men bortfaldt grundet udskrivelsen af folketingsvalget.

Lovforslaget genfremsættes med enkelte ændringer af lovteknisk karakter.

Med lovforslaget ændres planlovens landzoneregler således, at flexboliger i landzone fritages fra kravet om landzonetilladelse i forbindelse med genoptagelse af helårsanvendelsen.

Boligreguleringsloven ændres således, at kommunerne får mulighed for at meddele flexboligtilladelser, som kan videreføres ved et senere ejerskifte.

Kommunerne får desuden mulighed for at meddele flexboligtilladelser, som ikke bortfalder ved boligens senere overgang til helårsanvendelse.

Endelig får kommunerne mulighed for at meddele bindende forhåndstilsagn om flexboligtilladelse.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →