Legislator Case Law & Legislation
20151XX00022 DK

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015) - L 25

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 25 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 25 Valid

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ansættelsesklausuler

(Lovforslag nr. L 25)

Forslaget til lov om ansættelsesklausuler har til formål at begrænse og regulere brugen af ansættelsesklausuler (konkurrence-, kunde-, og kombinerede klausuler).

Det er også formålet med lovforslaget at indføre et forbud mod at indgå aftaler om såkaldte jobklausuler med få undtagelser.

Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale, der er indgået af den tidligere regering, V, K, SF, EL og DF i forbindelse med vækstpakken fra juni 2014.

Det bemærkes, at lovforslaget blev fremsat og behandlet første gang i foråret 2015, og bortfaldt på grund af valgudskrivelsen.

Med lovforslaget samles reguleringen af ansættelsesklausuler i én lovgivning, og de nye regler vil gælder for alle ansættelsesforhold, som ønskes reguleret ved hjælp af ansættelsesklausuler.

Forslaget indeholder nogle klare betingelser, som arbejdsgiverne skal overholde for at kunne forpligte lønmodtagere via erhvervsbegrænsende ansættelsesklausuler.

Der stilles for eksempel krav om, at aftaler om klausuler skal indgås skriftligt, at lønmodtageren har ret til kompensation, og at klausulerne maksimalt kan vare i et år efter fratræden.

Der er desuden yderligere konkrete krav til indgåelse af de enkelte typer af ansættelsesklausuler.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser om opsigelse af aftaler om ansættelsesklausuler, samt bestemmelser om konsekvenserne for misligholdelse af en aftale om en ansættelsesklausul.

Det foreslås desuden, at loven kan fraviges ved kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter til både lønmodtagers fordel og ulempe.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016 og finder anvendelse for aftaler om ansættelsesklausuler indgået herefter.

Eksisterende aftaler om jobklausuler indgået inden lovens ikrafttræden kan opretholdes indtil deres ophør og inden den 1. januar 2021.

Fra og med den 1. januar 2021 bliver sådanne jobklausuler ugyldige.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →