Beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016

Beretning

om

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

1.

Udvalgsarbejde og motivation

Skatteudvalget har i løbet af foråret 2016 drøftet SKATs muligheder for at begrænse sort arbejde.

Udvalget anser sort arbejde for at være et vedvarende problem i Danmark.

SKAT anslår, på baggrund af tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at 22 pct. af befolkningen (18-65 årige) arbejdede sort i gennemsnit 2,5 time pr. uge i 2012.

Værdien af det sorte arbejde er opgjort til 40 mia. kr. i 2012, og skattegabet for gruppen er estimeret til 6,8 mia. kr., så sort arbejde undergraver finansieringen af vores velfærd og forvrider virksomheders konkurrence.

Problemstillingerne ved sort arbejde har løbende været drøftet i Skatteudvalget.

Udvalget besluttede derfor den 4. februar 2016 med reference til beretning nr. 12 alm. del (2014-15) om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 1 medlem fra hvert parti, der i første omgang fik til opgave at udarbejde et udkast til rammerne for en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge sort arbejde.

Arbejdsgruppen er nu enig om rammerne, organisering og tidsplan for den parlamentariske arbejdsgruppe, hvorfor arbejdsgruppen har indstillet, at Skatteudvalget nedsætter en parlamentarisk arbejdsgruppe.

Udvalget har på den baggrund besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal arbejde inden for rammerne som beskrevet i nærværende beretning.

2.

Ramme for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens arbejde har ud fra en nytænkende og tværgående tilgang til formål at undersøge, om der kan etableres en fælles platform for forståelse af de udfordringer, sort arbejde stiller vores samfund over for.

Dernæst om den fælles platform kan være springbræt til at drøfte nye muligheder og løsninger, der kan bekæmpe sort arbejde.

Arbejdsgruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, der kan indgå i fælles løsningsforslag.

Arbejdsgruppen har både fokus på virksomheder og privatpersoners udbud og efterspørgsel af sort arbejde, og det vil blive forsøgt at strukturere arbejdsprocessen efter et virksomhedsspor og et spor vedrørende privatpersoner.

Følgende spørgsmål vil indgå i arbejdsgruppens arbejde

A.

Hvilke forebyggende initiativer kan reducere sort arbejde?

B.

Hvordan kan kontrollen af sort arbejde styrkes?

I arbejdet med ovenstående spørgsmål vil arbejdsgruppen også have fokus på, om der er muligheder for at forenkle regler, uden at der gås på kompromis med formålet for reglerne.

Arbejdsgruppen kan ved sin afslutning pege på initiativer til bekæmpelsen af sort arbejde i Danmark.

Initiativer kan f.eks. rettes imod SKATs kontrol med virksomheder og borgere, så det sikres, at der er en høj efterrettelighed ved bl.a. at strømline, fokusere og effektivisere SKATs kontrolindsatser for at sikre, at alle, som skal betale skat, også gør det.

Initiativer kan f.eks. også bestå af holdningsbearbejdning og forebyggende aktiviteter både på udbuds- og efterspørgselssiden.

Det drejer sig bl.a. om de økonomiske incitamenter, der er med til at give grobund for at tilbyde eller efterspørge sort arbejde, hvilket f.eks. kan være et højt niveau af skatter, afgifter og moms.

Det kan også være den kultur, som omgiver sort arbejde, som gør det acceptabelt.

3.

Organisering

Arbejdsgruppen består af Jeppe Bruus (S) fmd., Dennis Flydtkjær (DF) nfmd., Louise Schack Elholm (V), Rune Lund (EL), Merete Riisager (LA), René Gade (ALT), Martin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF).

Folketingets Udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.

4.

Tidsplan, proces og metode

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende arbejde i perioden fra marts til primo juni 2016.

Udkast til slutprodukt i form af f.eks. en beretning drøftes i august måned med henblik på afgivelse i indeværende folketingssamling.

Arbejdsgruppen mødes ca. hver 14. dag til arbejdsgruppemøde eller anden aktivitet.

Arbejdsgruppen kan f.eks. vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder, virksomhedsbesøg, stille spørgsmål til ministre eller andre landes parlamenter via ECPRD (European Center for Parliamentary Research & Documentation) om praksis i andre lande m.v.

Skatteministeriet orienteres om arbejdsgruppen og inviteres til udvalgets aktiviteter, hvor det vurderes relevant.

P.u.v.

Jens Joel (S) fmd.

1)

Hvordan forebygges sort arbejde i andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske lande, og kan det overføres til Danmark?

2)

Hvilke forebyggende initiativer findes der i Danmark, og hvad er effekten af initiativerne?

3)

Hvordan påvirker skatte- og afgiftsniveauet omfanget af sort arbejde, herunder hvilke effekter forskellige skattetyper har.

4)

Hvordan kan den økonomiske gevinst ved at udføre eller få udført sort arbejde blive mindre?

5)

Hvilken virkning har boligjobordningen haft på sort arbejde?

6)

Hvordan kan oplysninger om konsekvenser af sort arbejde blive bredt anerkendt og accepteret?

7)

Hvor ligger bagatelgrænsen for sort arbejde, og skal grænsen rykkes, så vennetjenester m.m. ikke falder under kategorien sort arbejde?

1)

Findes der gode erfaringer med kontrolindsatsen mod sort arbejde fra andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske lande, og kan de overføres til Danmark?

2)

Hvilke kontrolmuligheder findes der i Danmark, hvad er effekten af kontrollen, er kontrolmulighederne tidssvarende, og er kontrolindsatsen faldet over de seneste 10 år?

3)

Hvilke sanktionsmuligheder findes i Danmark, og har de en passende effekt?

4)

Er der behov for nye alternative kontrolmetoder og/eller effektivisering af eksisterende metoder?

Det gælder f.eks. kontrollen med »arme-ben-virksomheder« (arme-ben-virksomheder er her forstået som enkeltmandsvirksomheder, som registreres som selvstændige hos SKAT med det formål at få en række skattefordele, og så deres reelle arbejdsgiver kan undslippe overenskomst), udstationerede virksomheder og danske virksomheder, der benytter udenlandske underleverandører, og udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark.

5)

Hvordan sikres bedst muligt synergi mellem SKATs kontrolindsats mod sort arbejde og andre myndighedsindsatser?