Legislator Case Law & Legislation
20151EB01063 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om socialt frikort

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2015 188 Valid

Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 21. juni 2016

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om socialt frikort

[af Laura Lindahl (LA) og Marianne Jelved (RV) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2015 188 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. april 2016 og var til 1. behandling den 23. maj 2016.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til social- og indenrigsministeren, som denne har besvaret.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) mener, at der er behov for, at de mest udsatte i samfundet skal tilskyndes til og have gode muligheder for at arbejde f.eks. i småjob af få timers varighed om ugen.

Det skal i højere grad være muligt, og det skal kunne betale sig for de mest udsatte borgere at tage arbejde i det omfang, de kan magte det.

Derfor skal det gøres nemt for virksomhederne at tilbyde de mest udsatte borgere småjob – også på dag til dag-basis.

Partierne hilser det derfor velkommen, at beskæftigelsesministeren under 1. behandling tilkendegav, at overvejelser om at forbedre mulighederne for, at de mest udsatte borgere kan tage omtalte småjob, kan ske i sammenhæng med relevante forhandlinger til efteråret.

Partierne noterer sig samtidig følgende

Et mindretal i udvalget (ALT og SF) støtter etablering af et forsøg med et socialt frikort, som kan give de mest udsatte borgere i samfundet mulighed for at udføre småjob på dag til dag-basis af få timers varighed om ugen i offentlige og private virksomheder, boligselskaber m.m. uden at blive modregnet i sociale ydelser.

Ordningen har primært et socialt sigte og kan være med til at give borgeren en oplevelse af at være betydningsfuld og få anerkendelse for den indsats, han/hun gør via umiddelbar betaling.

Målgruppen skal kunne afgrænses ud fra objektive kriterier, så ordningen kan adskilles fra beskæftigelsesindsatser, og den skal gælde de borgere, som står længst væk fra arbejdsmarkedet.

ALT og SF ønsker, at administrationen af ordningen skal være så enkel og fleksibel som mulig, så det står mål med det relativt lille omfang, arbejdet har.

Samtidig skal arbejdsmiljø og forsikringsspørgsmål være afklaret, så borgerens sikkerhed under udførelse af arbejdet sikres, og så borgeren ikke risikerer at komme i klemme ved eventuelle arbejdsulykker, eller hvis borgeren selv kommer til at forvolde skade under udførelse af arbejdet.

Et andet mindretal i udvalget (EL) kan tilslutte sig det af regeringen foreslåede udgangspunkt for de videre overvejelser.

De handler om, at det skal være attraktivt at gå på arbejde både på fuld tid og i få timer om ugen frem for alene at være på offentlig forsørgelse.

Derudover skal det være muligt at identificere og afgrænse målgruppen for ordningen ud fra objektive kriterier.

Herudover er det afgørende for EL, at der skabes fuld klarhed over, hvilke regler der gælder for ansættelsesforholdet.

Det skal sikre, at personer fra målgruppen har de samme rettigheder som andre lønmodtagere, og at der er fuld klarhed over arbejdsmiljø- og forsikringsspørgsmål.

Derved kommer personer fra målgruppen ikke i klemme i tilfælde af en arbejdsulykke, eller hvis de kommer til at forvolde personlig eller materiel skade under arbejdets udførelse.

P.u.v.

Pernille Rosenkrantz-Theil

formand

BRB B#LOKDOK39 2015 188 Valid

–

At udgangspunktet for de videre overvejelser er, at det skal være attraktivt for den enkelte at gå på arbejde både på fuld tid og i få timer om ugen frem for alene at være på offentlig forsørgelse, og at det skal være muligt at identificere og afgrænse målgruppen for ordningen ud fra objektive kriterier.

–

At målgruppen skal afgrænses til de mest udsatte borgere, for hvem vejen til fuldtidsarbejde er lang.

–

At en ordning skal afgrænses til småjob, det vil sige, at der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange timer personen kan arbejde, eller hvor stort et beløb personen kan tjene.

–

At ordningen skal kunne administreres let og enkelt.

–

At der skal tilvejebringes den nødvendige finansiering i det omfang, der er finansiering forbundet med ordningen.

BRB B#LOKDOK39 2015 188 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 188

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til beretning

2

2. udkast til beretning

3

3. udkast til beretning

4

4. udkast til beretning

5

5. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 188

Spm.nr.

Titel

1

MFU spm.

om omfanget af målgruppen for beslutningsforslaget, dvs. hvor mange personer, der forventes at udgøre den svageste del af servicelovens § 81, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

MFU spm.

om, hvor målgruppen i Danmark for beslutningsforslaget er bosat, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

3

MFU spm.

om, hvilken indtægt målgruppen for forslaget har, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →