Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag ved begrænsning i transportvæksten via planlægning og kørselsafgifter
Statutory Text (3 Articles)
Beretning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 26. maj 2016
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag ved begrænsning i transportvæksten via planlægning og kørselsafgifter
[af Henning Hyllested (EL) m.fl.]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og var til 1. behandling den 27. april 2016.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport- og Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2.
Politiske bemærkninger
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget opfordrer regeringen til at færdiggøre Transport- og Bygningsministeriets rapport »Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer«.
Den tidligere regering igangsatte i 2013 i forlængelse af klimaloven arbejdet med Roadmap 2050 som et samarbejde mellem Transport- og Bygningsministeriet (tidligere Transportministeriet) og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Rapporten var tænkt som den daværende regerings input til Klimarådets arbejde.
Det seneste udkast til rapporten er dateret den 28. januar 2015, men siden er intet yderligere foretaget med udkastet.
EL, ALT og SF's medlemmer af udvalget opfordrer under henvisning til klimaloven regeringen til at færdiggøre rapporten.
P.u.v.
Lennart Damsbo-Andersen
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 161
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til beretning