Legislator Case Law & Legislation
20151EB00637 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tro og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2015 60 Valid

Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. marts 2016

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tro og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114

[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2015 60 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2016 og var til 1. behandling den 1. marts 2016.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk HøreCenter.

Social- og Indenrigsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Udvalget er enigt om, at brugen af tro og love-erklæringer i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114 er en fornuftig sagsbehandlingsprocedure.

Tro og love-erklæringer er med til at forenkle sagsbehandlingsprocedurerne i kommunerne, de er afbureaukratiserende, og de er til gavn for borgerne, som oplever en hurtig og rimelig sagsbehandling.

Kommunerne kan allerede i dag anvende en tro og love-erklæring i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler.

Dette kræver blot, at borgeren har underskrevet en tro og love-erklæring om, at funktionsnedsættelsen i al væsentlighed er uændret, og at behovet for pågældende hjælpemiddel fortsat er eksisterende.

Udvalget ønsker, at kommunernes brug af tro og love-erklæringer i forbindelse med genbevillinger af hjælpemidler skal understøttes og udbredes yderligere, så kommunerne tilskyndes til at bruge tro og love-erklæringer.

Udvalget vil derfor bede ministeren om at lade dette indgå som en del af drøftelserne i forbindelse med de kommende forhandlinger om en revision af voksenbestemmelserne i serviceloven.

Udvalget vil bede ministeren om en tilbagemelding og opfølgning på drøftelserne om, hvordan brugen af tro og love-erklæringer vil blive understøttet fremadrettet, således at kommunerne tilskyndes til at bruge dem.

Samtidig vil udvalget opfordre regeringen til at øge fokus på de lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen og udarbejde en plan for, hvad god sagsbehandlingsprocedure og sagsbehandlingsskik er i forhold til genbevilling af hjælpemidler.

P.u.v.

Pernille Rosenkrantz-Theil

formand

BRB B#LOKDOK39 2015 60 Valid

Bilag

Oversigt over bilag vedrørende B 60

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 5/2-16 fra Dansk HøreCenter

2

Udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om ministerens kommentar til henvendelse af 5/2 2016 fra Dansk HøreCenter, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om at uddybe de problemstillinger, der er forbundet med obligatorisk brug af tro og love-erklæringer i relation til servicelovens §§ 114 og 116, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →