Legislator Case Law & Legislation
20151EB00548 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en it-portal for alle statslige puljer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2015 2 Valid

Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 3. marts 2016

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en it-portal for alle statslige puljer

[af Pelle Dragsted (EL) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2015 2 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 20. november 2015.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

2.

Politiske bemærkninger

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at finansministeren er i færd med at få gennemført relevante analyser og initiativer, der gør, at Folketinget og regeringen kan leve op til de forventninger, der ligger bag Rigsrevisionens analyse og Statsrevisorernes beretning nr. 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, hvori Rigsrevisionen anbefaler, at der tages initativ til »at sikre et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, fx ved at etablere en fællesstatslig puljeportal i samarbejde med ministerierne.

En puljeportal kan bidrage til, at ansøgerne får lettere adgang til at søge om tilskudsmidlerne.«

Udvalget vil afvente resultatet af analysen om en fællesoffentlig puljeportal, som ifølge kommissoriet forventes at foreligge inden udgangen af april 2016, jf. »Kommissorium, analyse af en fællesstatslig puljeportal«, Moderniseringsstyrelsen, den 2. december 2015, omdelt som bilag 1.

Denne proces vil udvalget følge nøje, og udvalget vil forpligte ministeren på, at analysen kommer til at danne udgangspunkt for etableringen af en fællestatslig puljeportal, der imødekommer den kritik, som er fremkommet bl.a. i Statsrevisorernes beretning.

Udvalget forventer, at en ny, fællesstatslig puljeportal vil være færdig i løbet af 2017.

P.u.v.

Maja Panduro

formand

BRB B#LOKDOK39 2015 2 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 2

Bilagsnr.

Titel

1

Moderniseringsstyrelsens notat om kommissorium for en analyse af en fællesstatslig puljeportal, fra Finansministeriet

2

1. udkast til beretning

3

2. udkast til beretning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →