Legislator Case Law & Legislation
20151BB00176 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at forhøje bundfradraget for sommerhusudlejning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2015 176 Valid

Fremsat den 8. april 2016 af Mette Hjermind Dencker (DF), Tilde Bork (DF), Jan Rytkjær Callesen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Morten Marinus (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at forhøje bundfradraget for sommerhusudlejning

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mette Hjermind Dencker (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at forhøje bundfradraget for sommerhusudlejning.

(Beslutningsforslag nr. B 176)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2015 176 Valid

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at indkalde til forhandlinger om at forhøje bundfradraget for udlejning af fritidsboliger omfattet af indberetningspligten fra 21.000 kr. til 30.000 kr. med virkning fra den 1. januar 2017.

BSF B#LOKDOK41 2015 176 Valid

En forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for udlejning af feriehuse fra 21.000 kr. til 30.000 kr. vil ifølge oplysninger fra Feriehusudlejernes Brancheforening betyde flere feriehuse til udlejning, flere turistovernatninger og flere turismejob.

I sommeren 2016 vil feriehusudlejerne stå med en ny udfordring: Efterspørgslen på sommerhusudlejning er større end udbuddet af sommerhuse.

Da Folketinget i 2010 hævede bundfradraget fra 10.000 kr. til 20.000 kr., kom der flere udlejningssommerhuse på markedet.

Det var ikke alene udgiftsneutralt, det gav også provenu i statskassen.

En udvidelse af kapaciteten med yderligere 1.000 huse, der udlejes, vil ifølge oplysninger fra Feriehusudlejernes Brancheforening medføre yderligere 400.000 overnatninger i Danmark og en forøgelse af omsætningen på ¼ mia. kr. i yderområder på grund af gæsternes forbrug hos købmanden, restauranter, butikker, forlystelser m.v.

Hvert sommerhus, der sættes til udlejning, skaber ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening en omsætning på 300.000 kr. i yderområder i Danmark.

Feriehusudlejning skaber i alt en omsætning på over 11 mia. kr. om året ifølge VisitDenmark.

En stor del af denne omsætning stammer fra udenlandske gæster, og af de 11 mia. kr. i omsætning var de 8,2 mia. kr. således fra udenlandske turisters forbrug i Danmark.

Ud over den nævnte omsætning skaber feriehusudlejning mange job blandt håndværkere til vedligeholdelse og opførelse af feriehuse til udlejning.

Hertil kommer, at forhøjelsen af bundfradraget i 2011 fra 10.000 kr. til 20.000 kr. forventedes at være provenuneutral, men det har ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening vist sig at tilføre statskassen mellem 40 og 50 mio. kr. mere i skatteprovenu.

Dette følger af en stigning i indberettede lejeindtægter fra 2011 til 2014 på over 100 mio. kr. fra 1.026.243.938 kr. i 2010 til 1.163.678.281 kr. i 2014 ifølge oplysninger fra Feriehusudlejernes Brancheforening – et tal, der forventes at stige yderligere i 2015 og 2016 som følge af øget udlejning, og en stigning, som bl.a. skyldes, at der fra 2011 til 2014 er kommet knap 1.000 flere feriehuse til udlejning ifølge indberetninger til Danmarks Statistik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →