Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 5. april 2016 af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg.
(Beslutningsforslag nr. B 167)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at nedsætte et sprogteknologisk udvalg, der skal udarbejde en strategi for at styrke dansk sprogteknologi og dermed sikre det danske sprog på det digitale område.
Sprogteknologi består af en bred vifte af digitale byggesten, som indgår i bl.a. undervisningsprogrammer, automatisk oversættelse, grammatik- og stavekontrol, kunstig intelligens, intelligent søgning, hjælpemidler til læsesvage, dialogsystemer, talesyntese, computerspil og talegenkendelse.
Sprogteknologi indgår i stigende omfang i velfærdsteknologi, f.eks. talestyring af robotter.
Danmark halter på disse områder efter lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Letland.
Der er afsat for få midler til at håndtere dansk med sprogteknologiske værktøjer, og ekspertisen forsvinder langsomt.
Der findes endda stadig produkter, der ikke kan håndtere æ, ø og å.
Der mangler endvidere den nødvendige infrastruktur og frit tilgængelige datasamlinger og basisprogrammer, og der er kun få forsknings- og udviklingsmidler til dansk sprogteknologi.
Det sprogteknologiske udvalg skal undersøge, hvordan staten kan støtte udvikling af dansk sprogteknologi i form af f.eks. erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur.
Det sprogteknologiske udvalg skal udarbejde en sprogteknologisk strategi og undersøge, hvordan man kan påvirke kvaliteten for så vidt angår dansk i produkter fra store softwarevirksomheder som f.eks. Microsoft, Apple og Google, der leverer mange programmer til danskere, hvor dansk retskrivning og dansk talesprog er en væsentlig del af programmet, og som derigennem har stor indflydelse på danskernes sprogbrug.
Det sprogteknologiske udvalg skal skitsere, hvordan man kan gøre sprogteknologi til en del af en offentlig infrastruktur på linje med geodata, togtider m.m., som i dag stilles gratis til rådighed for udviklere af mobiltjenester.
En sådan sprogteknologisk infrastruktur kunne f.eks. være med til at skabe en sprogteknologisk industri i Danmark.
Det sprogteknologiske udvalg skal også komme med forslag til, hvordan man kan sikre en mere grundlæggende uddannelse i sprogteknologi på bachelor- og kandidatniveau.
Udvalget kan under arbejdet hente inspiration fra det nederlandske forskningsprogram STEVIN, som systematisk har fremmet udvikling af sprogteknologi for nederlandsk.
Artiklen »Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden« i Nyt fra Sprognævnet (1/2016) beskriver de sprogteknologiske perspektiver mere indgående.
Økonomi
Der afsættes 250.000 kr. til udvalgets arbejde, der skal begynde den 1. januar 2017.
Der findes finansiering på finansloven for 2017.