Forslag til folketingsbeslutning om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse

Bemærkninger til forslaget

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at alle politikredse får en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet, så håndhævelsen af lovgivning om natur og miljø styrkes.

Folketinget pålægger regeringen, at specialanklageren på natur- og miljøområdet i hver politikreds skal have mandat og kompetencer til at håndtere samtlige sager, som omhandler

-

Miljøbeskyttelsesloven.

-

Naturbeskyttelsesloven.

-

Landzoneadministrationen.

-

Internationale forpligtelser og målsætninger på natur- og miljøområdet.

Natur- og miljøkriminalitet rammer som regel de fælles goder, snarere end det rammer enkeltpersoner.

Derudover rammer natur- og miljøkriminalitet helt lokalt, men kan ofte have globale konsekvenser.

Kriminaliteten er med til at svække vores livsgrundlag, og den reducerer samtidig muligheden for at have kontrol med fremtidig forvaltning af naturressourcerne.

Nuværende håndtering af natur- og miljøkriminalitet

På nuværende tidspunkt er der kun særlovsenheder på natur- og miljøområdet i 3 ud af landets 12 politikredse, og der er et stort behov for specialviden på området for at løfte den omfattende miljø- og naturlovgivning i anklagemyndigheden.

Mindre natur- og miljøsager håndteres typisk ved særlovsenhederne.

I de politikredse, hvor der er etableret et særlovsadvokatur, kommer politianmeldte natur- og miljølovssager af en vis størrelse ind til visitation hos advokaturet, som vurderer, om der er grundlag for tiltale.

Det samme gør de mindre natur- og miljøsager, som ikke kan afgøres af særlovsenhederne med bødeforlæg.

I de politikredse, hvor der endnu ikke er etableret en særlovsenhed, sendes samtlige politianmeldte natur- og miljøsager til de almindelige lokalstationer til efterforskning, og sager sendes kun til anklagemyndigheden, hvis de ikke kan afgøres med bødeforlæg.

Mere komplicerede sager skal i disse tilfælde i princippet indsendes til advokaturen til visitation, men politiadvokaten nævner, at det sjældent er tilfældet.

Erfaringer fra Norge

I Norge prioriteres håndhævelse af miljølovgivning højt.

Her er der opført en national specialenhed, Økokrim, hvis primære opgave er at give politiet vejledning i, hvordan natur- og miljøkriminalitetssager bør behandles.

Denne ordning kan være inspiration for udarbejdelsen af en dansk model.

Internationale forpligtelser

Inden 2020 skal Danmark bidrage til at løfte EU’s målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet, som er en del af vores forpligtelser under den internationale biodiversitetskonvention.

I denne forbindelse foreslår Alternativet, at specialanklagerne på natur- og miljøområdet også bidrager til at medtænke biodiversitetshensyn i behandlingen af miljøkriminalitet.

Dette kan ske i samarbejde med et permanent biodiversitetsråd, jf. Alternativets beslutningsforslag nr. 121.