Forslag til folketingsbeslutning om loft over antal sager pr. socialrådgiver på børneområdet

Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om loft over antal sager pr. socialrådgiver på børneområdet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om loft over antal sager pr. socialrådgiver på børneområdet

(Beslutningsforslag nr. B 100)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde de fornødne lovændringer, der kan sikre, at hver sagsbehandler på området for udsatte børn og unge maksimalt behandler 25 sager ad gangen.

Det fremgår i en artikel, at Arbejdstilsynet igennem det sidste halvandet år har givet 16 kommuner et påbud, fordi sagsbehandlerne i kommunernes børne- og ungeafsnit var overbebyrdet med sager.

Nogle sagsbehandlere sad med op til 90 sager ad gangen, og enkelte sagsbehandlere gav udtryk for, at nogle sager måtte vente i mere end et år, før der blev tid til at kigge på dem (»Arbejdstilsyn giver 16 familieafdelinger påbud«, www.b.dk den 25. juni 2015).

Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i en undersøgelse af sagsantallet i de kommunale forvaltninger fundet, at godt halvdelen af kommunerne overskred DS’s anbefalinger om sagsantal, og 78 pct. af de deltagende tillidsrepræsentanter vurderede desuden, at sagsantallet på børnefamilieområdet i deres kommune var for højt (»Sagstal i kommunale forvaltninger — Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger«, Dansk Socialrådgiverforening, 2013, side 3).

For høje sagstal har alvorlige konsekvenser – ikke kun for de ansatte socialrådgivere, der oplever frustration og stress, som følge af at de ikke kan nå at foretage en ordentlig faglig udredning eller opfølgning for de udsatte børn, eller som er bange for, at de har et alvorligt truet barn liggende nederst i bunken af sager og underretninger, som de ikke kan nå at håndtere og reagere på, før det er for sent (»Børnemisbrug kan drukne i sagsbunkerne«, www.politiken.dk, den 18. januar 2012).

Men vigtigst af alt har det konsekvenser for de udsatte børn, som ikke får den rette hjælp i tide – eller værst: ingen hjælp overhovedet.

Der har desværre vist sig flere kedelige eksempler herpå, eksempelvis i Esbjerg Kommune, hvor kommunen overhørte gentagne underretninger om alvorlig omsorgssvigt (»Esbjerg Kommune overhørte 11 advarsler om omsorgssvigt«, www.politiken.dk, den 10. juli 2014).

Eller senest i sagen fra Tønder Kommune, hvor kommunen i to år overhørte moren og 14 underretninger (»Kommune indrømmer svigt i sag om muligt seksuelt misbrug«, www.politken.dk, den 18. september 2015).

På baggrund af ovenstående mener Enhedslisten, at det er vigtigt, at man fra lovgivers side griber ind og sætter et loft over, hvor mange sager en socialrådgiver maksimalt må behandle ad gangen.

Det er ikke ensbetydende med, at sagsbehandlere skal behandle præcis 25 sager ad gangen – og ikke må sidde med færre sager – men Enhedslisten mener, at en socialrådgiver kun kan levere et ordentligt fagligt arbejde, hvis vedkommende har tiden til det.

Man kan indvende, at en eventuel lovgivning om et specifikt sagsantal vil være et væsentligt indgreb i det kommunale selvstyre.

Enhedslisten mener, at hensynet til at give udsatte børn og unge den rigtige hjælp og støtte i rette tid er vigtigere end noget andet, og derfor må prioriteres højest.

Når det er sagt, er det også vigtigt at anerkende, at mange kommuner i dag allerede arbejder med et fastsat sagstal pr. sagsbehandler på børneområdet.

Et eksempel er Esbjerg Kommune, der netop på grund af gentagne fejl i forbindelse med underretninger, jf. ovenfor, blev nødt til at ændre på deres struktur for at håndtere børnesagerne bedre og mere fagligt korrekt.

Som et andet eksempel kan nævnes Herning Kommune.

24 sager pr. socialrådgiver i Herning

Herning Kommune har siden sommeren 2013 arbejdet efter det såkaldte Sverigesprogram, også kaldet Boråsmodellen.

Kernen i modellen er netop, at der skal være et loft over antallet af sager pr. socialrådgiver.

Boråsmodellen anbefaler et sagsloft på 15-20 sager, hvor Herning Kommune har sat et sagsloft på 24 sager pr. sagsbehandler.

Metoden er netop blevet midtvejsevalueret af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse og har vist følgende resultater

Evalueringen slog fast, at det bærende element for succesfuld implementering var et lavt sagstal, fordi dette giver sagsbehandlerne tid til den nødvendige faglighed og fordybelse.

Et andet bærende element er ledelsesfokus og politisk vilje (»Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet«, KORA, 2015).

Erfaringerne fra Herning Kommune viser, at høje sagstal ikke kan betale sig – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Andre kommuner har efterfølgende fulgt det gode eksempel.

Derudover er der også afsat 96 mio. kr. via satspuljen for 2016-19 til udbredelse af denne model, hvilket er positivt i forhold til at styrke den forebyggende indsats.

Enhedslisten mener dog, at det er vigtigt, at der med en kommende lovændring skabes en håndfast ramme for antal sager pr. sagsbehandler for dermed at sikre, at alle kommuner følger samme retningslinjer.

Derfor mener Enhedslisten, at det er afgørende, at der sikres et lovfastsat sagsloft på 25 sager pr. sagsbehandler.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet kan udgifterne til forslaget ikke vurderes (folketingsåret 2014-15, 2. samling, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgsmål 78).

En investering i færre sager pr. sagsbehandler må dog på sigt forventes at medføre besparelser, jf. eksemplet fra Herning Kommune.

Disse besparelser kan kommunerne bruge til yderligere forbedringer på socialområdet.

Selv om forslaget forventes på sigt at være en økonomisk fordel, skal en medfølgende finansiering sikre, at investering i flere sagsbehandlere ikke på kort sigt går ud over andre velfærdsområder, eller at de forventede besparelser disponeres uden investering.

Det skal derfor afklares i forhandlinger med Kommunernes Landsforening, hvor stor en udgift dette forslag vil medføre for kommunerne.

Finansieringen af forslaget tages fra det økonomiske råderum ud af de ca. 3 mia. kr., som regeringen forventer det offentlige forbrug kan stige med i 2017.

-

Fire ekstra sagsbehandlere havde på kun 1 år tjent de ekstra lønudgifter hjem.

-

Udgifter til dyre forebyggende foranstaltninger er stagneret.

-

Færre børn blev anbragt på institution.

-

Færre børn blev anbragt uden for hjemmet.

-

Antallet af klagesager blev halveret.

-

Det tværfaglige samarbejde blev udbygget med gode resultater.

-

Tilknytningen til nærmiljøet blev øget.

-

Kvaliteten i sagsarbejdet er bibeholdt og på nogle parametre forbedret.