Legislator Case Law & Legislation
20151BB00096 DK

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2015 96 Valid

Fremsat den 18. marts 2016 af Christian Poll (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christian Poll (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen.

(Beslutningsforslag nr. B 96)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2015 96 Valid

Folketinget pålægger regeringen at iværksætte, at Danmark snarest muligt efter den 22. april 2016 ratificerer den i Paris i december 2015 indgåede internationale klimaaftale.

Klimaaftalen indeholder en målsætning om at holde den globale temperaturstigning »et godt stykke« under 2 grader celsius samt en opfordring til at holde stigningen under 1,5 grader.

BSF B#LOKDOK41 2015 96 Valid

Parisaftalen er den første globale klimaaftale og kan lede os mod en fremtid med en maksimal temperaturstigning på »et godt stykke« under 2 grader celsius og helst under 1,5 grader.

Det fordrer, at aftalen hurtigst muligt effektueres og implementeres af samtlige parter under FN’s klimakonvention (UNFCCC).

I Paris blev aftalen adopteret af COP (Conference of the Parties) under UNFCCC.

Fra den 22. april 2016 skal mindst 55 parter under klimakonventionen, som repræsenterer mindst 55 pct. af den globale drivhusgasudledning, underskrive Parisaftalen.

Først herefter kan den effektueres og blive juridisk bindende.

Derefter skal aftalens parter ratificere, acceptere eller godkende (»ratification, acceptance or approval«) aftalen i overensstemmelse med de regionale og nationale forhold.

Danmark skal – på lige fod med alle EU’s medlemsstater – således ratificere Parisaftalen, før man samlet i EU kan deponere ratifikationsinstrumentet på formel vis.

Jo hurtigere minimum 55 parter under klimakonventionen ratificerer aftalen, jo hurtigere vil aftalen træde juridisk i kraft, og det er derfor vigtigt, at et grønt foregangsland som Danmark viser lederskab og ratificerer Parisaftalen snarest muligt efter den 22. april 2016.

Den globale klimaaftale forpligter alle parter under klimakonventionen til at arbejde for, at den globale temperaturstigning holdes »et godt stykke« under 2 grader celsius og helst under 1,5 grader.

Det betyder, at en mere ihærdig dansk indsats er afgørende.

Vi skal derfor også i Danmark tilrettelægge klimapolitikken efter den nyeste videnskab og arbejde for, at EU gør det samme.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →