Forslag til folketingsbeslutning om bygningsmæssigt selveje for universiteterne

Fremsat den 15. marts 2016 af Henrik Dahl (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Villum Christensen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om bygningsmæssigt selveje for universiteterne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Henrik Dahl (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om bygningsmæssigt selveje for universiteterne.

(Beslutningsforslag nr. B 85)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag, der indfører en ordning, hvor universiteterne får mulighed for at overtage egne bygninger imod betaling af en andel af ejendomsvurderingen.

Der knytter sig en række problemer til den eksisterende model, hvor seks ud af de i alt otte danske universiteter lejer bygningerne af Bygningsstyrelsen under SEA-ordningen (Statens Ejendomsadministration).

Universiteterne bruger årligt 2,2 mia. kr. på bygninger ud af et samlet universitetsbudget på 17 mia. kr. Et mål med at give universiteterne muligheden for bygningsmæssigt selveje er at nedbringe denne store udgift ved forenkling og afbureaukratisering, så man kan bruge en større del af midlerne på forskning og undervisning.

Opdelingen i administrationen af bygningerne imellem Bygningsstyrelsen og universiteterne betyder, at investeringer ikke sammentænkes godt nok med driften.

En fornuftig totaløkonomisk disponering kræver, at drift og investeringer varetages af samme administrative enhed.

Den nuværende ordning skaber alt for langvarige og ressourceforbrugende byggeprocesser, fordi ordningen er meget bureaukratisk.

Selv i mindre sager skal Bygningsstyrelsen inddrages, hvilket både er fordyrende og problematisk i forhold til at sikre, at universiteterne har den fornødne fleksibilitet til at indrette de fysiske rammer hensigtsmæssigt til nye behov.

Samtidig skal universiteterne under den nuværende ordning have funktionsdygtige bygningsafdelinger, da universiteterne har ansvaret for indvendig og udvendig vedligehold, bygningssyn og regnskabsaflæggelse, hvilket ikke kan undgå at betyde dobbeltadministration.

At lade universiteterne overtage bygningerne vil give universiteternes ledelse muligheden for at foretage langsigtede økonomiske prioriteringer bl.a. ved at belåne de bygninger, som de i dag administrerer.

Samtidig vil bygningsmæssigt selveje sikre, at man kan træffe strategiske beslutninger om den fysiske infrastruktur, så disse afpasses efter det enkelte universitets behov.