Legislator Case Law & Legislation
20151BB00082 DK

Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2015 82 Valid

Fremsat den 2. marts 2016 af Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

(Beslutningsforslag nr. B 82)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2015 82 Valid

Folketinget pålægger regeringen at indføre indberetningspligt for virksomheder, som via virksomhedens platform hjælper en skattepligtig med at udleje den skattepligtiges bolig eller dele heraf, så SKAT automatisk får indberetninger om, hvilke skattepligtige personer der har haft lejeindtægter via virksomhedens platform.

BSF B#LOKDOK41 2015 82 Valid

Flere og flere virksomheder, f.eks. Airbnb og GoMore, baserer deres forretningskoncept på deleøkonomi og er efterhånden også blevet en etableret del af det danske erhvervsliv.

Danskerne har i høj grad taget konceptet til sig.

Enhedslisten støtter udbredelsen af disse virksomheder, da det kan bidrage til at øge samfundets ressourceeffektivitet, hvilket kan have positive effekter for såvel økonomien som miljøet.

Deleøkonomien udgør endvidere et centralt element i den grønne omstilling, fordi den muliggør en høj levestandard med et lavere ressourceforbrug end i dag, hvis danskerne i højere grad deles om produkter og varer.

Deleøkonomien kan således være med til at skabe et større økonomisk råderum for den enkelte, flere valgmuligheder og mere fleksibilitet og være med til at fremme kollektive ejerformer, der giver en større følelse af fællesskab ved sammen med andre at bidrage til øget bæredygtighed.

Selv om forslagsstillerne ser store perspektiver i deleøkonomien, mener forslagsstillerne dog også, at det er vigtigt at sikre, at der bliver betalt den rigtige skat.

Enhedslisten mener derfor, at der skal indføres indberetningspligt for virksomheder, som via virksomhedens platform hjælper en skattepligtig med at udleje den skattepligtiges bolig eller dele heraf, så SKAT automatisk får indberetninger om, hvilke skattepligtige personer der har haft lejeindtægter via virksomhedens platform.

Endelig kan der henvises til, at sammenlignelige virksomheder har en lignende pligt til indberetning.

Hvis en skattepligtig borger f.eks. udlejer sin fritidsbolig via et udlejningsbureau, er bureauet forpligtet til at indberette fortjenesten på vegne af udlejer, jf. skattekontrollovens § 11 G.

Denne bestemmelse kunne således udvides til også at omfatte deleøkonomiske virksomheder, der via virksomhedens platform hjælper med at udleje boliger eller dele heraf.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →