Legislator Case Law & Legislation
20151BB00062 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at lade politikeres pensionsalder følge folkepensionsalderen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2015 62 Valid

Fremsat den 24. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF), Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at lade politikeres pensionsalder følge folkepensionsalderen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at lade politikeres pensionsalder følge folkepensionsalderen.

(Beslutningsforslag nr. B 62)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2015 62 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag, som indebærer, at borgmestres, regionsrådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres pensionsalder følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter lov om social pension.

BSF B#LOKDOK41 2015 62 Valid

Igennem de senere år er almindelige danskeres vilkår for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gentagne gange blevet forringet, bl.a. ved gradvise forhøjelser af folkepensionsalderen.

Aftalen fra 2006 om en velfærdsreform og tilbage-trækningsreformen fra 2011 indebærer desuden, at der også i fremtiden kan forventes forhøjelser af folkepensionsalderen, efterhånden som befolkningens forventelige levealder stiger.

Samtidig er efterlønsordningen blevet kraftigt forringet, og for personer født i 1963 eller senere er efterlønsalderen direkte koblet til folkepensionsalderen.

Forringelserne er til gengæld gået let hen over landets fuldtidspolitikere.

Således kan borgmestre og regionsrådsformænd opnå pension allerede fra efterlønsalderen.

Det samme gælder for folketingsmedlemmer, men med den modifikation, at personer, som er blevet medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt pension optjent som folketingsmedlem inden den 1. juli 2012, allerede når de fylder 60 år.

Ministre kan få udbetalt pension optjent siden 2007, når de opnår efterlønsalderen.

Ministerpension optjent fra 2000 til 2006 kan udbetales allerede fra en alder af 60 år, og ministerpension optjent før 2000 kan udbetales, så snart den tidligere minister ikke længere modtager eftervederlag.

Enhedslisten finder det utilfredsstillende, at almindelige danskere har måttet se deres pensionsalder forhøjet og mulighederne for efterløn forringet, mens politikere kan nyde en meget lukrativ pension fra en forholdsvis tidlig alder.

Enhedslisten foreslår derfor, at politikernes pensionsalder fremover skal følge den folkepensionsalder, som til enhver tid gælder efter lov om social pension.

Forslagsstillerne forudsætter, at de nye regler skal træde i kraft hurtigst muligt og gælde for så mange fuldtidspolitikere, som det er muligt, og for så stor en del af deres pension, som det er muligt, inden for rammerne af den beskyttelse af ejendomsretten, som følger af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →