Legislator Case Law & Legislation
20151BB00020 DK

Forslag til folketingsbeslutning om det nationale klimamål i 2020

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2015 20 Valid

Fremsat den 29. oktober 2015 af Mette Abildgaard (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om det nationale klimamål i 2020

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mette Abildgaard (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om det nationale klimamål i 2020.

(Beslutningsforslag nr. B 20)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2015 20 Valid

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at der løbende fremsættes forslag, der medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser med henblik på at nå målet om en 40 pct.s reduktion i 2020.

Folketinget lægger vægt på, at forslagene er omkostningseffektive og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt.

Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs.

Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier og sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at alle dele af dansk erhvervsliv forbliver konkurrencedygtige.

BSF B#LOKDOK41 2015 20 Valid

Forslaget fremsættes, fordi der har vist sig et behov for at skabe klarhed over Danmarks nationale klimamål, og hvordan disse mål skal nås.

Dansk erhvervsliv har brug for at vide, hvilke rammevilkår det har at arbejde under de kommende år.

Det kræver en klar kurs og tydelige målsætninger.

Forslagsstillerne ønsker en fortsat ambitiøs grøn omstilling i Danmark, hvor vi bidrager til at reducere klimabelastningen globalt, samtidig med at vi understøtter udviklingen af grønne produkter og skaber nye arbejdspladser i Danmark.

Forslaget skal således sikre en ambitiøs og konstruktiv klimaindsats, der under hensyntagen til dansk erhvervslivs konkurrenceevne indebærer, at der aktivt arbejdes for at identificere nye initiativer, der bidrager til at reducere udledningen af CO 2 .

Endelig skal forslaget bekræfte vigtigheden af, at der lyttes til det uafhængige Klimaråd, som er oprettet med henblik på en gang årligt at komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →