Legislator Case Law & Legislation
201518L00759 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2015 149 B Valid

Ændringsforslag stillet den 11. maj 2016

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven

(Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2015 149 B Valid

Til § 1

Af René Gade (ALT)

1)

I den under nr. 1 foreslåede § 7 P indsættes i stk. 2 som nr. 8

8)

Adgangen til at modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier står åben for samtlige ansatte i selskabet.

[Krav om, at adgangen til at modtage aktier m.v. står åben for samtlige ansatte i selskabet]

ÆF3 L#LOKDOK40 2015 149 B Valid

Til nr. 1

Selskaberne bestemmer efter lovforslaget selv, hvilke ansatte der skal have tilbud om at modtage aktier m.v. Selskabet kan dermed udelukke enkelte ansatte eller grupper af ansatte fra muligheden for at kunne modtage aktier m.v.

Det foreslås med ændringsforslaget at stille krav om, at adgangen til at modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier står åben for samtlige ansatte i selskabet.

Det indebærer, at når et selskab tilbyder ansatte i selskabet at modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, er selskabet forpligtet til at tilbyde samtlige ansatte i selskabet at kunne modtage aktier m.v.

Ændringsforslaget pålægger kun en pligt for selskabet, hvis reglerne skal kunne anvendes.

Ændringsforslaget ændrer dermed ikke på, at den ansatte efter lovforslaget selv bestemmer, om vedkommende vil tage imod selskabets tilbud om at kunne modtage aktier m.v.

Med ændringsforslaget foreslås det, at en udbydelse af medarbejderaktieordninger tilnærmes den tidligere ordning om skattebegunstigelse for generelle medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, hvor det var en betingelse, at adgangen til at erhverve aktier m.v. stod åben for alle ansatte i virksomheden.

Dog kunne der fastsættes begrænsninger efter almene kriterier.

Ordningen blev afskaffet med virkning for tildelinger, der skete den 1. januar 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →