Legislator Case Law & Legislation
201517L00671 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2015 129 Valid

Ændringsforslag stillet den 15. april 2016 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

(Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.)

[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2015 129 Valid

Til § 1

Af social- og indenrigsministeren

1)

Nr. 17 affattes således

17.

I § 9 c, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »tilsvarende botilbud«: »eller et tilbud omfattet af stk. 3«.

[Teknisk ændring]

Af social- og indenrigsministeren

2)

Nr. 28 affattes således

28.

I § 83, stk. 1, indsættes efter »for udviklingen«: », jf. dog stk. 2«.

[Teknisk ændring]

ÆF2 L#LOKDOK35 2015 129 Valid

Til nr. 1

Hensigten med den foreslåede § 1, nr. 17, er, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den oprindelige opholdskommunes refusionspligt bevares, hvis en person har haft ophold i en boform omfattet af § 9 c, stk. 2, og i umiddelbar forlængelse heraf tager ophold i et veterantilbud omfattet af den foreslåede § 9 c, stk. 3, i retssikkerhedsloven.

I den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 9, der bliver stk. 10, er fejlagtigt indsat en henvisning til § 9 c, stk. 9, fremfor til den foreslåede § 9 c, stk. 3, der vedrører veterantilbud.

Ved ændringsforslaget ændres henvisningen derfor fra »stk. 9« til »stk. 3«.

ÆF2 L#LOKDOK35 2015 129 Valid

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 28, indsættes i den gældende retssikkerhedslovs § 83, stk. 1, en henvisning til det ved § 1, nr. 29, foreslåede nye stk. 2 i retssikkerhedslovens § 83.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at henvisningen indsættes efter ordet »udviklingen«.

Ordet »udviklingen« findes imidlertid to steder i den gældende retssikkerhedslovs § 83, stk. 1.

Med ændringsforslaget præciseres, at henvisningen forslås indsat efter »for udviklingen«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →