Legislator Case Law & Legislation
201513L00145 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2015 145 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

(Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet)

LSV L#LOKDOK27 2015 145 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer

1.

I § 17, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »rehabiliteringsteam«: », jf. dog stk. 4«.

2.

I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

I sager efter stk. 2 og 3 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

3.

I § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 4, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

1)

sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller

2)

personen er terminalt syg.

4.

I § 19 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan efter for­handling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2.

LSV L#LOKDOK27 2015 145 Valid

§ 2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændring

1.

I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »førtidspension«: », jf. dog § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om social pension«.

LSV L#LOKDOK27 2015 145 Valid

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2016.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger om førtidspension indgivet før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →