Legislator Case Law & Legislation
201428L00038 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 4 Valid

Ændringsforslag stillet den 24. august 2015

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 4 Valid

Til § 7

Af beskæftigelsesministeren

1)

I stk. 3 indsættes efter »regler fastsat i medfør heraf« ordene: », dog således, at den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag«.

[Præcisering]

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 4 Valid

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning i beregningen af fleksløntilskuddet.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 1, at kommunerne skal have et særligt fleksbidrag, når de modtager 20 pct. i refusion af fleksløntilskuddet.

Det følger videre af det foreslåede § 7, stk. 3, at det særlige fleksbidrag skal nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet samt anden lønindtægt.

Det fremgår videre, at nedsættelsen af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

I det foreslåede § 7, stk. 3, 2. pkt., er det ikke præciseret, at den fleksjobansatte og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning ikke skal indgå i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.

Det foreslås derfor indsat i § 7, stk. 3, 2. pkt., at den fleks‍jobansattes og arbejdsgiverens bidrag til en pen‍s‍i‍‌ons‌ordning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.

Ændringsforslaget ændrer ikke på de økonomiske forudsætninger, som fremgår af punkt 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget som fremsat vedrørende de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →