Legislator Case Law & Legislation
20141XX00575 DK

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2015) - B 78

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.B#LOKDOK28 2014 B 78 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2015)

SF.B#LOKDOK28 2014 B 78 Valid

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 78).

Det foreslås med beslutningsforslaget, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog på sin samling den 19. december 2011.

Ved ratifikationen af den valgfri protokol anerkender Danmark FN’s komité vedr.

barnets rettigheders kompetence til at modtage og behandle individuelle klager samt til at anerkende, at komitéen af egen drift kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder.

I beslutningsforslaget er fastsat alle protokollens bestemmelser blandt andet for, hvornår FN’s komité kan afvise sager samt for, hvordan komitéen kan henvende sig til den indklagede stat.

Komitéen har ligeledes mulighed for selv at tage sager op på baggrund af pålidelige oplysninger, der indikerer, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker konventionens rettigheder.

Den valgfri protokol om individuel klageadgang giver mulighed for, at enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner kan klage til FN’s komité vedrørende barnets rettigheder, hvis de mener, at deres rettigheder i henhold til FN’s konvention om barnets rettigheder eller de to øvrige valgfri protokoller om hhv.

salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter er blevet krænket af Danmark.

Klageadgangen omfatter alle rettigheder, som er indeholdt i konventionen samt de to øvrige valgfri protokoller.

For at komitéen kan realitetsbehandle en klage, forudsættes det, at en række klagebetingelser er opfyldt, herunder bl.a. at klagen ikke må være grundløs eller utilstrækkeligt underbygget, og at alle nationale retsmidler er udtømt.

Den individuelle klagemekanisme er bygget op på samme måde som de øvrige klagemekanismer, der kendes fra andre FN’s menneskerettighedskonventioner.

Der er ikke tale om en retlig proces.

Komitéen kan ikke med bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller afgøre konkrete sager.

Komitéens beføjelser er i individuelle klagesager begrænset til at fremkomme med forslag og anbefalinger.

I bemærkningerne til forslaget redegøres der tillige for den valgfri protokols historie.

Endeligt gennemgås regeringens behandling af komitéens udtalelser.

Komitéens udtalelser er ikke retligt bindende, og komitéen har ikke domstolslignende karakter.

Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til, om den vil følge komitéens vejledende udtalelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →