Legislator Case Law & Legislation
20141XX00038 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014) - L 9

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2014 L 9 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014)

SF.L#LOKDOK28 2014 L 9 Valid

Skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af momsloven, skat­te­kon­trol­loven og ligningsloven (Udvidelse af ind­be­ret­nings­pligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af ind­be­ret­nings­pligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regn­skabs­op­lysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.)

(Lovforslag nr. L 9)

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive regnskabsoplysninger vedrørende skyldig eller tilgodehavende moms i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen.

Forslaget skal medvirke til en større efterrettelighed, dvs. sikre, at flere selvstændigt erhvervsdrivende angiver moms i overensstemmelse med lovgivningen.

Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende en række finansielle produkter udvides.

Forslaget har til formål at øge efterretteligheden og dermed mindske skattegabet i relation til finansielle produkter.

Den nærmere afgrænsning af lovforslagets elementer vedrørende udvidet indberetningspligt er udarbejdet på baggrund af drøftelser med den finansielle sektor.

Forslaget om at udvide tredjepartsindberetningen vedrørende finansielle produkter er en del af aftalen af 22. juni 2012 om en skattereform mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen indeholdt også et initiativ om Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter.

Nærmere analyser viste, at initiativet ikke var praktisk muligt at gennemføre.

Til erstatning herfor er medtaget forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen.

Samlet skønnes initiativerne i lovforslaget at indebære et varigt merprovenu på i alt 185 mio. kr. efter tilbageløb.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →