Legislator Case Law & Legislation
20141XX00020 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014) - L 30

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2014 L 30 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2014)

SF.L#LOKDOK28 2014 L 30 Valid

Justitsministeren (Karen Hækkerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.)

(Lovforslag nr. L 30).

Formålet med lovforslaget er for det første at skabe de færdselslovmæssige rammer for etableringen af de kommende letbaner, som skal køre på færdselslovens område.

Dette sker ved at tilpasse en række af de eksisterende regler i færdselsloven i forhold til kørsel med letbanekøretøjer og ved at sætte en række regler udtrykkeligt i kraft for letbanekøretøjer.

Samtidig sker der med lovforslaget en tilpasning af færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten.

Den første letbane forventes at blive sat i drift i Danmark i 2017.

Desuden foreslås definitionen af motorredskaber ændret, så sådanne redskaber – på samme måde som traktorer – kan være indstillet med en konstruktivt bestemt hastighed på 40 km/t (mod 30 km/t efter de gældende regler).

Det forventes i praksis at indebære, at flere typer motorredskaber vil kunne sælges i Danmark.

Der ændres ikke ved, at hastighedsbegrænsningen for motorredskaber er 30 km/t.

Endvidere foreslås en ophævelse af kravet om, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra politiet til kørsel med blokvogn i tilfælde, hvor blokvognen eller vogntoget opfylder de krav til dimensioner, som efter særtransportbekendtgørelsen gælder for tilladelsesfri særtransporter foretaget med almindelige lastbiler eller vogntog.

Derudover foreslås der indført hjemmel til for transportministeren at fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gennemførelse af særtransporter.

Endelig foreslås de ændringer af færdselsloven, som er nødvendige for at gennemføre de dele af tredje kørekortdirektiv, som pålægger medlemsstaterne at udveksle oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede kørekort via det europæiske kørekortnetværk RESPER.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →