Beretning om Skattesagskommissionens beretning

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015

Beretning

om

Skattesagskommissionens beretning

1.

Udvalget for Forretningsordenens opgaver og arbejdets organisering

Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag (Skattesagskommissionen) afgav beretning den 3. november 2014.

Ifølge forretningsorden for Folketinget skal alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.

Udvalget for Forretningsordenen har nedsat et permanent underudvalg til den forberedende behandling af sager vedrørende undersøgelseskommissioner.

Underudvalget skal således afgive udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug for dettes beretning eller betænkning til Folketinget vedrørende en eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet i forhold til ministre, herunder afgåede ministre, jf. forretningsordenens § 59, 1. pkt.

Udvalget for Forretningsordenen og underudvalget har alene til opgave at beskæftige sig med ministres – og ikke med embedsmænds – forhold.

Udvalget og underudvalget har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i hvilket omfang det forløb, som undersøgelseskommissionen har redegjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning til kritik eller andre reaktioner over for embedsmænd.

Gengivelsen i denne beretning af undersøgelses­kommissionens konklusioner vedrørende embedsmænds forhold tjener derfor alene som baggrund for vurderingen af ministres forhold.

2.

Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaver

Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende

Ȥ 4.

Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende myndighed.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.

Stk. 3.

Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

En undersøgelseskommission kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.

Stk. 5 .

Er et medlem af undersøgelseskommissionen dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«

Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af ministres forhold.

Vurderinger af ministres politiske og/eller retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.

3.

Baggrunden for nedsættelsen af Skattesagskommissionen

Om baggrunden for nedsættelsen af Skattesagskommissionen fremgår det af kommissionens beretning, at dagbladet BT den 23. juni 2010 i en artikel skrev, at Helle Thorning-Schmidts ægtefælle, Stephen Kinnock, skønt han ofte opholdt sig i Danmark, ikke betalte skat til Danmark.

Efter denne artikel og yderligere medieomtale oprettede SKAT København den 28. juni 2010 en kontrolsag på Stephen Kinnock.

Sagen blev den 1. juli 2010 til en ligningssag, da Stephen Kinnock samme dag indsendte selvangivelse for 2009.

Under behandlingen af sagen holdt SKAT Københavns direktør, Erling Andersen, og Skatteministeriet, Koncerncentrets departementschef, Peter Loft, den 10. august, den 13. august, den 1. september, den 3. september og den 13. september 2010 møder om sagen, ligesom der også var andre kontakter mellem SKAT København og Koncerncentret herom.

Den 6. juli 2010 søgte Jyllands-Posten SKAT, Koncern‌centret, om aktindsigt i samtlige ministerforelæggelser eller datoer for ministerforelæggelser vedrørende Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattemæssige forhold.

Den 9. august 2010 påklagede avisen et afslag herpå til Folketingets Ombudsmand.

Den 26. november 2010 bad ombudsmanden Koncerncentret om bl.a. at redegøre for, om Koncerncentret havde været eller var i besiddelse af oplysninger om eller dokumenter fra Stephen Kinnocks sag.

Ombudsmanden bad endvidere SKAT København om at redegøre for, om SKAT København havde videregivet akter fra eller informationer om skattesagen.

Ombuds­manden bad også om en aktliste (en liste over sagens dokumenter) fra SKAT København.

SKAT København svarede den 20. januar 2011 Koncerncentret, og Koncerncentret svarede ombudsmanden den 1. april 2011.

Den 8. september 2011 – 1 uge inden folketingsvalget den 15. september 2011 – offentliggjorde dagbladet BT en del af en agterskrivelse (et udkast til afgørelse), som SKAT København den 16. september 2010 havde udleveret til Stephen Kinnocks skatterådgiver.

Det fremgik af agterskrivelsen, at Stephen Kinnock ikke havde opholdt sig her i landet eller arbejdet her i et omfang, der gjorde, at han var skattepligtig.

Det fremgik endvidere af agterskrivelsen, at Helle Thorning-Schmidt på grund af nogle tekniske beregningsmæssige forhold i nogle år havde fået hans fradrag, selv om han som ikkeskattepligtig ikke var berettiget til fradrag.

Stephen Kinnock havde accepteret agterskrivelsen, og den 17. september 2010 havde SKAT København truffet afgørelse i sagen svarende til denne.

Den del af agterskrivelsen, som BT offentliggjorde, var afsnittene om, at Helle Thorning-Schmidt i nogle år uretmæssigt havde fået Stephen Kinnocks fradrag.

I november 2011 fik Politiken via aktindsigt i mødekalendere oplysning om bl.a. de fem ovennævnte møder, og avisen skrev en artikel herom den 10. november 2011.

Den 14. november 2011 bad skatteministeren Peter Loft og Erling Andersen om redegørelser for Koncerncentrets rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af skattesagen.

Redegørelserne afleverede Peter Loft og Erling Andersen den 25. november 2011, og Peter Loft afleverede en supplerende redegørelse den 30. november 2011.

Den 2. december 2011 blev det offentliggjort, at regeringen havde besluttet, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission til at undersøge forløbet, og justitsministeren udarbejdede kommissoriet, som forelå i endelig udgave den 30. januar 2012.

Kommissionen blev nedsat den 12. marts 2012.

4.

Kommissoriet

Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde har været følgende

»1.

Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.

2.

Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling af den pågældende skattesag.

2.1.

Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge og redegøre for, i hvilket omfang personer uden for SKAT København har været involveret i SKAT Københavns behandling af skattesagen.

Undersøgelseskommissionen skal navnlig undersøge og redegøre for, i hvilket omfang ministre, særlige rådgivere eller andre embedsmænd har været involveret i behandlingen af skattesagen, herunder om de pågældende måtte have søgt at påvirke afgørelsen af sagen.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og redegøre for baggrunden for, at skattesagen blev indledt, hvad der i forbindelse med sagsbehandlingen har været af møder og andre kontakter, herunder skriftlig korrespondance, udveksling af notater mv., mellem Skatteministeriet og SKAT København om sagen, hvad formålet med møderne mv. har været, hvad der er blevet drøftet mv., samt hvad forløbet har været efter, at SKAT København traf afgørelse i sagen.

Undersøgelseskommissionen skal på tilsvarende måde også undersøge og redegøre for, hvad der måtte have været af møder, kontakter mv. mellem bl.a. Skatteministeriet og andre myndigheder, personer mv. uden for ministeriet om behandlingen af skattesagen.

Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt i Danmark blev rejst i medierne, og til september 2010, hvor SKAT København traf afgørelse i sagen.

Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den angivne periode.

Det forudsættes i den forbindelse, at undersøgelseskommissionen bl.a. undersøger og redegør for korrespondance mv. mellem myndighederne og Folketingets Ombudsmand i sagen.

2.2.

Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for, i hvilket omfang der er videregivet eller forsøgt videregivet fortrolige oplysninger fra skattesagen.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a. undersøge og redegøre for, hvem der har haft adgang til eller i øvrigt haft kendskab til oplysninger fra skattesagen, hvem der er blevet videregivet oplysninger til, samt hvad formålet med videregivelsen har været.

Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra juni 2010, hvor skattesagen indledes, og til september 2011, hvor fortrolige oplysninger blev gengivet i medierne.

Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den angivne periode.

Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen og Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå om forholdet mellem undersøgelseskommissionens og politiets arbejde, herunder spørgsmål om forældelse af eventuelle strafbare forhold samt mere praktiske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kommissionen fra politi- og anklagemyndighed kan modtage det materiale, som kommissionen finder relevant for sin undersøgelse.

3.

Undersøgelseskommissionen kan, uanset at kommissionens undersøgelse ikke omfatter SKAT Københavns afgørelse i skattesagen, i det omfang den finder det relevant, inddrage oplysninger fra skattesagen til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.

4.

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.

Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen i den forbindelse tager hensyn til, at skatteministeren har taget initiativ til at ændre organiseringen i Skatteministeriet.

Undersøgelseskommissionen skal endvidere efter lovens § 4, stk. 4, foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

5.

Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest to år efter, at kommissionen er endeligt nedsat.

Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning.«

5.

Skattesagskommissionens konklusioner

Vedrørende Lars Løkke Rasmussens og Troels Lund Poulsens forhold har undersøgelseskommissionen i sit resumé af sagen indledningsvis anført, at kommissionen har afhørt de pågældende om bl.a. deres embedsførelse som ministre, men efter lov om undersøgelses­kommissioner har kommissionen ikke skullet vurdere deres eventuelle ansvar, da stillingtagen hertil henhører under Folketinget.

Kommissionen har dog i forbindelse med redegørelsen for forløbets faktiske omstændigheder også redegjort for ministrenes rolle.

Det fremgår heraf, at det ikke har kunnet lægges til grund, at Lars Løkke Rasmussen har involveret sig i sagens behandling eller har videregivet fortrolige oplysninger fra sagen.

Undersøgelseskommissionen har på trods af Troels Lund Poulsens forklaringer lagt til grund, at Peter Loft løbende har orienteret Troels Lund Poulsen om møderne med SKAT København den 13. august, den 1. september og den 3. september 2010, og at Troels Lund Poulsen således har fået en indikation af, i hvilken retning afgørelsen ville gå, inden den 16. september 2010.

Kommissionen har også lagt til grund, at Troels Lund Poulsen viste væsentlig interesse for et afgørende punkt for udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks opholdsdage i Danmark – medens sagen verserede i SKAT København.

Kommissionen har endvidere lagt til grund, at Troels Lund Poulsen under et møde den 16. september 2010 i SKAT, Koncerncentret, bl.a. stillede et spørgsmål om omgørelse, og at dette spørgsmål gik på afgørelsen i Stephen Kinnocks sag og ikke på afgørelser i andre tilsvarende sager.

Kommissionen har dog fundet, at det ikke kan lægges til grund, at Troels Lund Poulsen har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at få afgørelsen omgjort.

I overensstemmelse med Troels Lund Poulsen forklaring har kommissionen lagt det til grund, at Troels Lund Poulsen har videregivet en oplysning om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til sin særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, og senere til sine to ministersekretærer.

Kommissionen har påpeget, at Helle Thorning-Schmidt i et interview i Politiken i 2012 har oplyst, at den pågældende oplysning – som Stephen Kinnocks skatterådgiver fremkom med på et møde med SKAT København, og som Erling Andersen videregav til bl.a. Peter Loft, der igen videregav oplysningen til Troels Lund Poulsen – er usand, og at kommissionen ikke ved sin omtale af oplysningen har taget stilling til, om den er sand.

Vedrørende departementschef Peter Lofts forhold har Kommissionen fundet, at Peter Loft efter en samlet vurdering har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen på en måde, der strider mod kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1.

Involveringen bestod bl.a. i, at Peter Loft på møderne efter det første møde den 10. august 2012 drøftede med Erling Andersen ikke alene regler og praksis af betydning for sagen, men i høj grad også faktum i sagen og måden, som sagen blev oplyst på.

Drøftelserne på mødet den 1. september 2010 angik reelt alle sagens elementer, herunder i enkeltheder udformningen af agterskrivelsen.

Mødet, og det gælder også de følgende møder, var endvidere ikke kommet i stand, fordi SKAT København var stødt på konkrete problemstillinger, som man søgte vejledning om.

Peter Loft udleverede på mødet den 13. september 2010 til Erling Andersen »de fire linjer« – som han selv havde skrevet med forslag til en formulering på et punkt i agterskrivelsen – og søgte hermed at få noget føjet til agterskrivelsens begrundelse, som ikke stod der i forvejen.

Han var ganske vedholdende med hensyn til sit ønske om, at linjerne kom med, og han var i øvrigt »rimelig stålfast« om, at agterskrivelsen ikke måtte udleveres, inden han var kommet hjem fra en tjenesterejse til udlandet.

Kommissionen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at Peter Loft forsætligt har overtrådt kompetencereglen, men har fundet, at han med den viden og de kvalifikationer, han besad, burde have handlet anderledes.

Han har således handlet uagtsomt.

Kommissionen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Peter Lofts forklaring om, at han involverede sig i sagsbehandlingen for at sikre, at afgørelsen ikke kunne kritiseres.

Peter Loft havde som anført videregivet oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Troels Lund Poulsen, og to af kommissionens tre medlemmer har fundet, at denne videregivelse var uberettiget, idet Troels Lund Poulsen ikke havde saglig interesse i oplysningen.

Kommissionen har ikke fundet, at der er grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende mod Peter Loft, men har bemærket, at det er kritisabelt, at Peter Loft uagtsomt har overtrådt kompetencereglen, og at han uberettiget har videregivet den nævnte oplysning til Troels Lund Poulsen.

Vedrørende tidligere særlig rådgiver Peter Arnfeldts forhold har undersøgelses­kommissionen påpeget, at Peter Arnfeldt er fratrådt sin stilling i Skatteministeriet, og der skal derfor ikke tages stilling til et eventuelt disciplinært ansvar.

Kommissionen har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at han har lækket agterskrivelsen til dagbladet BT.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det under kommissionens undersøgelse i øvrigt ikke har været muligt at fastslå, hvem der – eventuelt gennem mellemled – har videregivet agterskrivelsen til BT.

Vedrørende Skat Københavns direktør, Erling Andersens, forhold har undersøgelseskommissionen anført, at Erling Andersen efter reglerne i persondataloven har været uberettiget til at videregive oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Peter Loft, idet videregivelsen af oplysningen ikke har været nødvendig for sagens afgørelse.

Kommissionen har ikke fundet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende mod Erling Andersen, men har bemærket, at det er kritisabelt, at Erling Andersen uberettiget har videregivet den nævnte oplysning til Peter Loft.

Vedrørende ombudsmandssagerne har undersøgelseskommissionen lagt til grund, at SKAT København og Koncerncentret har afgivet urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand om udvekslede dokumenter og mødernes indhold.

På baggrund af formuleringen af kommissoriet på dette punkt har kommissionen ikke taget stilling til, om nogen kan gøres ansvarlig herfor.

Kommissionen har ikke fundet, at undersøgelsen har givet grundlag for at komme med forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis.

Kommissionen har i den forbindelse bl.a. bemærket, at der den 1. januar 2013 er sket en omstrukturering af Skatteministeriet.

6.

Underudvalgets behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen modtog den 3. november 2014 Skattesagskommissionens beretning, jf. UFO alm. del – bilag 3.

Formanden for Udvalget for Forretningsordenen henviste ved brev af 4. november 2014 den foreløbige behandling af beretningen til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 4.

Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissionens beretning i 5 møder med henblik på at vurdere, om forhold i beretningen vedrørende tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, tidligere skatteminister Peter Christensen eller tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kan begrunde, at der bliver gjort et ansvar gældende.

Det er derimod ikke underudvalgets opgave at vurdere embedsmænds forhold.

Ved breve af 1. december 2014 bad underudvalget om at modtage de nævnte tidligere ministres eventuelle kommentarer til undersøgelseskommissionens beretning inden den 7. januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 4.

Advokat K.

L.

Németh besvarede underudvalgets anmodning på vegne af Troels Lund Poulsen ved brev af 5. januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 5.

Peter Christensen besvarede underudvalgets anmodning ved e-mail af 6. januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 7.

Advokat Nicolai Mallet besvarede underudvalgets anmodning på vegne af Lars Løkke Rasmussen ved brev af 6. januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 8.

Ved brev af 4. februar 2015 fremsendte underudvalget et udkast til beretning til Troels Lund Poulsen og anmodede om at modtage dennes eventuelle kommentarer til udkastet senest den 18. februar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 15.

Advokat K.

L.

Németh svarede foreløbigt underudvalget på vegne af Troels Lund Poulsen ved brev af 6. februar 2015, idet advokat K.

L.

Németh i brevet rejste visse spørgsmål om retlige forhold i tilknytning til underudvalgets arbejde med sagen.

Underudvalgets formand svarede på vegne af underudvalgets flertal advokat K.

L.

Németh ved brev af 9. februar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 16.

Advokat K.

L.

Németh meddelte ved brev af 10. februar 2015 underudvalget, at han havde modtaget underudvalgets brev af 9. februar 2015, og anførte herom følgende, jf. UUF alm. del – bilag 17

»Indholdet og Flertallets vurdering er – både for så vidt angår faktum som jus – på et sådant niveau, at skrivelsen ikke giver mig anledning til kommentarer.

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet fra Troels Lund Poulsens side.«

Underudvalget sendte den 26. februar 2015 i overensstemmelse med forretningsordenens § 59, 1. pkt., sin udtalelse om sagen til Udvalget for Forretningsordenen, jf. UUF alm. del – bilag 19.

7.

Udvalgets behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1 møde.

8.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) påpeger, at Skattesagskommissionen lægger til grund, at en række ulovligheder fandt sted i forbindelse med behandlingen af skattesagen

Kommissionen har desværre ikke kunnet finde frem til, hvem der stod bag lækagen til pressen.

Der er tale om en meget alvorlig handling.

Den undergraver tilliden til myndighederne.

Det er derfor dybt beklageligt, at vi ikke er kommet tættere på, hvem der stod bag lækagen.

Kommissionen finder ikke, at den ulovlige involvering og videregivelse af oplysninger kan danne grundlag for at søge at gøre et ansvar gældende over for de involverede embedsmænd.

For så vidt angår videregivelsen af urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand, noterer flertallet sig, at skatteministeren har bedt en advokat foretage en vurdering af, om nogen bør drages til ansvar for den del af sagen.

Det følger af loven om Folketingets Ombudsmand, at myndigheder m.v., der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden.

Flertallet finder det helt uantageligt, hvis der angives Folketingets Ombudsmand urigtige oplysninger.

Folketingets Ombudsmand har som kontrollant af forvaltningen en vigtig samfundsmæssig funktion, og det vil underminere institutionens virke, hvis man ikke kan have tillid til de oplysninger, som ombudsmanden modtager fra myndighederne.

Flertallet finder det samlet set stærkt kritisabelt, at de nævnte ulovligheder fandt sted, og flertallet bemærker, at det politiske ansvar for ulovlighederne i sidste instans påhvilede den politiske ledelse af Skatteministeriet og dermed den ansvarlige minister på daværende tidspunkt.

Flertallet noterer sig, at Skatteministeriets koncern er blevet omstruktureret pr. 1. januar 2013 med henblik på at sikre vandtætte skotter mellem den politiske rådgivning og den konkrete sagsbehandling.

Et mindretal (V, DF, LA og KF) tager Skattesagskommissionens beretning til efterretning.

Mindretallet har følgende kommentarer til flertallets beretningstekst

Mindretallet konstaterer, at Skattesagskommissionen slår fast, at det ikke kan lægges til grund, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (skatteminister i perioden fra den 23. februar 2010 til den 8. marts 2011) har involveret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at få afgørelsen omgjort, jf. Skattesagskommissionens beretning, s.

1641.

Mindretallet beklager, at Københavns Politi ikke har været i stand til at opklare, hvordan agterskrivelsen kom til offentlighedens kendskab.

Dagbladet BT var i august 2011 ifølge Skattesagskommissionens beretning, s.

1640, i besiddelse af en agterskrivelse omhandlende Stephen Kinnocks skatteoplysninger fra SKAT København.

Mindretallet noterer sig følgende udtalelse fra Skattesagskommissionen

»Det er mest sandsynligt, at agterskrivelsen hidrører fra SKAT København eller Koncerncentret, og at en person i SKAT København eller i Koncerncentret har videregivet agterskrivelsen, eventuel gennem et eller flere mellemled, til BT.

Undersøgelsen har vist, at en række personer i SKAT København og Koncerncentret har haft adgang til agterskrivelsen, og det ikke har været muligt at fastslå, hvem der har videregivet agterskrivelsen.«

Mindretallet noterer sig endvidere, at personfølsomme oplysninger blev videregivet til den særlige rådgiver samt to ministersekretærer.

I den sammenhæng skal det understreges, at de personfølsomme oplysninger fremkom fra Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts egen revisor, Frode Holm, med henblik på at undgå et personligt fremmøde af Helle Thorning-Schmidt hos SKAT København.

Sluttelig konstaterer mindretallet i forhold til Folketingets Ombudsmand, at kommissionen lægger til grund, at SKAT København og Koncerncentret har afgivet urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand om udvekslede dokumenter og mødernes indhold.

Dette er naturligvis utilfredsstillende.

Dialogen mellem Skatteministeriet og Folketingets Ombudsmand fandt sted i perioden fra november 2010 til juni 2011.

Mindretallet vil desuden gerne slå følgende fast i forhold til Skattesagskommissionens beretning

Skattesagskommissionens grundige arbejde har afdækket, at SKAT i løbet af den ligningsmæssige sag mod Stephen Kinnock ændrede ligningsvejledningen, og uden at den daværende departementschef blev orienteret om denne praksisændring.

Mindretallet beklager, at den nuværende regering ikke tog initiativ til, at Skattesagskommissionen skulle undersøge denne alvorlige sag, hvor SKAT administrativt ændrede elementer i ligningsvejledningen under deres sagsbehandling af Stephen Kinnocks skattesag.

Ændringen af ligningsvejledningen har betydet, at SKAT har måttet genoptage en række sager for at sikre ligebehandlingsprincippet for de skatteydere, der ikke kendte til den ændrede ligningsvejledning.

P.u.v.

Mogens Lykketoft

formand

-

Skatteministeriet involverede sig i SKAT Københavns behandling af sagen på en måde, der strider mod skatteforvaltningsloven.

-

En ulovlig lækage til pressen fandt sted.

-

Følsomme personoplysninger blev uberettiget videregivet.

-

Både SKAT København og Skatteministeriet gav urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand.

Bilag 1

Underudvalgets korrespondance med tidligere ministre og disses bisiddere