Beretning om terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015

Beretning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2015

Beretning

om

terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015

1.

Udvalgsarbejdet

Baggrunden for denne beretning er terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.

Møder

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, SF, LA og KF) udtaler følgende

Den 14. og 15. februar 2015 blev Danmark ramt af et terrorangreb, da den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein først angreb et debatmøde på Krudttønden på Østerbro og siden synagogen i Krystalgade i det indre København.

Under angrebet blev to sagesløse danskere, Finn Nørgaard og Dan Uzan, dræbt, og fem betjente blev såret.

De grusomme hændelser i København vidner om, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at der findes mennesker her i landet og uden for vore grænser, der vil angribe ikke kun uskyldige borgere, men også grundlæggende værdier, som Danmark og andre vestlige demokratier hviler på.

Omar Abdel Hamid El-Husseins mål lader til ikke alene at have været danske borgere, men i lige så høj grad y‌‌trings- og trosfriheden.

Dermed følger terrorangrebet i København samme skræmmende mønster som terrorangrebet i Paris i januar 2015.

Intet samfund kan gardere sig fuldstændig mod terrorisme, men det er et politisk ansvar at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af terrorisme ved en tilpasning af ressourcerne til og mulighederne for f.eks. efterretningstjenesterne og det politimæssige beredskab og udstyrsniveau samt sociale tiltag, der skal forebygge radikalisering og ekstremisme.

Dette ansvar er ikke mindre påtrængende efter terrorangrebet i København.

Regeringen foretog efter terrorangrebet i Paris et gennemsyn af indsatsen mod terrorisme og fremlagde på den baggrund den 19. februar 2015 et udspil med 12 forslag til en styrket indsats.

Flertallet hilser det velkomment, at regeringen har fremlagt et udspil, og vil medvirke aktivt og konstruktivt under de nærmere drøftelser om de enkelte elementer i den kommende tid og opfordrer i den forbindelse til, at forhandlinger om en styrket indsats mod terror sker i et samlet forløb.

Flertallet finder det uhensigtsmæssigt, at drøftelserne om en styrket indsats mod terrorisme i Danmark skal ske uden viden om de nærmere omstændigheder ved terrorangrebet i København og de erfaringer, som danske myndigheder i den forbindelse har opnået, idet partierne dog mener, at der er et aktuelt og presserende behov for at drøfte enkeltelementer som f.eks. politiets materiel og de danske jøders sikkerhed, og dette bør ske inden de i denne beretning nedennævnte redegørelser.

Politiets efterforskning af terrorangrebet pågår stadig, og denne efterforskning skal naturligvis have højeste prioritet.

Flertallet finder dog ikke, at hensynet til efterforskningen og den nærmere afdækning af de præcise detaljer er uforeneligt med, at der tilvejebringes et sagligt beslutningsgrundlag for den politiske vurdering af, hvordan en styrket indsats mod terror mest hensigtsmæssigt kan udformes og iværksættes.

Flertallet udbeder sig på den baggrund enskriftlig redegørelse fra regeringen til Folketinget inden 3 uger om nedenstående tre forhold

Flertallet udbeder sig desuden en skriftlig redegørelse fra regeringen til Folketinget inden 6 uger om forløbet omkring angrebet den 14. og 15. februar 2015.

Redegørelsen skal bl.a. omfatte sikkerheden ved arrangementet i Krudttønden, samarbejdet med svensk politi om beskyttelsen af Lars Vilks, den skærpede bevogtning af synagogen og andre højrisikomål, politiets efterforskning m.v.

Flertallet har forståelse for, at der kan være enkelte detaljer, der ikke kan offentliggøres af hensyn til nationens sikkerhed, politiets videre efterforskning m.v. Såfremt dette er tilfældet, beder flertallet om, at de pågældende oplysninger så vidt muligt tilgår Folketinget i fortrolig form.

Et mindretal i udvalget (EL) er enig med flertallet i, at regeringen skal levere en grundig skriftlig redegørelse for de nævnte elementer, og at det burde kunne lade sig gøre inden for rimelig tid.

Mindretallet finder det dog usagligt at fastsætte en absolut og ufravigelig tidsfrist.

Det må bero på en politifaglig vurdering, hvornår efterforskningen af begivenhederne den 14. og 15. februar 2015 i København har nået et punkt, hvor det giver mening i detaljer at belyse forløbet omkring den politi- og beredskabsmæssige indsats og Kriminalforsorgens og domstolenes håndtering af gerningsmanden i forbindelse med dennes tidligere fængsling, domfældelse og afsoning.

Mindretallet ønsker derfor ikke at fastsætte en absolut frist, men vil lade det være op til politiets og Justitsministeriets vurdering at afgøre, på hvilket tidspunkt inden for de nærmeste uger det giver mest mening at give en redegørelse for forløbet.

Mindretallet vil i lyset af den store almene interesse i sagen opfordre regeringen til at fremlægge en plan for evalueringsprocessen, så tidsperspektiver og omfang er synligt for alle.

P.

u.

v.

Karina Lorentzen Dehnhardt

formand

1.

Eventuelle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger efter terrorangrebet i Paris, herunder eventuelle ændringer i myndighedernes foranstaltninger til sikring af det jødiske samfund.

2.

Myndighedernes håndtering af sager vedrørende Omar Abdel Hamid El-Hussein inden terrorangrebet, herunder sociale myndigheders og Kriminalforsorgens eventuelle indsats og viden om faktorer, der kan have haft betydning for hans radikalisering, samt mulige barrierer eller svigt i videndelingen om radikaliseringsbekymringen.

3.

Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats, herunder oplysninger om antallet af indsatte, der gennemgår særlige exitforløb, statistik over omfanget af radikalisering, tilsyn med indsattes religiøse betjening m.v.