Legislator Case Law & Legislation
20141BB00157 DK

Forslag til folketingsbeslutning om studenterkørsel

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2014 157 Valid

Fremsat den 7. april 2015 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om studenterkørsel

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om studenterkørsel

(Beslutningsforslag nr. B 157)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2014 157 Valid

Folketinget pålægger regeringen at ændre bekendtgørelsen om studenterkørsel, optog m.v., så der kan gives tilladelse til studenterkørsel i forbindelse med afslutning af flere ungdomsuddannelser, end tilfældet er i dag.

BSF B#LOKDOK41 2014 157 Valid

Forslagsstillerne ser gerne, at glæden ved at afslutte en ungdomsuddannelse med bestået resultat kan bredes ud til at omfatte flere end dem, der bliver studenter.

I dag kan der alene gives tilladelse til studenterkørsel på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog for dem, der har afsluttet en af følgende gymnasiale uddannelser

Tilladelse gives efter ansøgning til politiet, der kan udstede tilladelse i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 18. maj 2004 om studenterkørsel, optog m.v.

Der har gennem årene i dagspressen imidlertid været udtrykt kritik af, at det kun er elever fra de ovennævnte uddannelser, der kan køre studenterkørsel, og nogle har kaldt det for huesnobberi.

Flere ungdomsuddannelser skal omfattes

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er af stor betydning for unge, der afslutter en uddannelse, at de kan fejre uddannelsens afslutning med studenterkørsel og fest.

Studenterkørsel og fest er en klassisk dansk værdi og tradition.

Udsigten til at skulle være sammen med kammeraterne til studenterkørsel kan muligvis også have en positiv og motivationsfremmende indflydelse for de elever, der hænger lige omkring grænsen for at bestå.

De gør måske en ekstra indsats for at klare sig igennem, fordi de ikke vil gå glip af den sociale værdi, der ligger i studenterkørslen.

Glæden ved at afslutte en uddannelse ser forslagsstillerne gerne kommer til at omfatte endnu flere.

Forslagsstillerne mener, at alle unge, der afslutter en ungdomsuddannelse af 2 års varighed, skal have mulighed for at køre studenterkørsel.

Der findes i alt 114 boglige og faglige ungdomsuddannelser fordelt på 108 erhvervsrettede ungdomsuddannelser (106 erhvervsuddannelser, egu og stu), 5 studiekompetencegivende ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx, hf og ib) og 1 studiekompetencegivende erhvervsrettet ungdomsuddannelse (eux).

Det fremgår af FIV alm. del – svar på spm.

113 (folketingsåret 2013-14).

Det er disse i alt 114 boglige og faglige ungdomsuddannelser, der efter forslagsstillernes opfattelse skal have ret til at søge om tilladelse til studenterkørsel.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen ændrer bekendtgørelsen om studenterkørsel, optog m.v., så afslutning af ungdomsuddannelser af 2 års varighed omfattes af bekendtgørelsen.

Samtidig kan det overvejes, om »studenterkørsel« skal erstattes af det i så fald mere dækkende »ungdomsuddannelseskørsel«.

BSF B#LOKDOK41 2014 157 Valid

-

stx (studentereksamen, det almene gymnasium),

-

hhx (højere handelseksamen),

-

htx (højere teknisk eksamen) eller

-

hf (højere forberedelseseksamen).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →