Legislator Case Law & Legislation
20141BB00140 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at 75 pct. af en flybesætning skal være direkte ansat i luftfartsselskabet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2014 140 Valid

Fremsat den 27. marts 2015 af Eigil Andersen (SF) og Jonas Dahl (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at 75 pct. af en flybesætning skal være direkte ansat i luftfartsselskabet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Eigil Andersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at 75 pct. af en flybesætning skal være direkte ansat i luftfartsselskabet.

(Beslutningsforslag nr. B 140)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2014 140 Valid

Folketinget pålægger regeringen at sørge for, at Danmark arbejder aktivt i EU for at indføre en bestemmelse om, at minimum 75 pct. af en flybesætning skal være direkte ansat i luftfartsselskabet, der samtidig er indehaver af flyvetilladelsen (AOC).

BSF B#LOKDOK41 2014 140 Valid

En belgisk spørgeskemaundersøgelse blandt over 6.000 piloter, som blev offentliggjort i februar 2015, har dokumenteret, at atypiske og oftest meget løse ansættelsesformer har negative konsekvenser for flysikkerheden.

Undersøgelsen afdækker bl.a., at særlig ikkefastansatte piloter i lavprisluftfartsselskaber har svært ved at sige fra – selv om de formelt set har pligt til at gøre det af hensyn til flypassagerernes sikkerhed (se bl.a. »Piloter frygter for sikkerhed: Her er deres barske hverdag« og »Ny rapport: Lavprispiloter filer på flysikkerheden«, Avisen.dk, 12. februar 2015).

Undersøgelsen viser, at de nye ansættelsesformer kan være en trussel mod flysikkerheden, fordi piloter eller kabinepersonale i nogle tilfælde er nødt til at møde syge eller trætte på arbejde og ikke tør påpege sikkerhedsproblemer, der burde føre til aflysning af en flyafgang, fordi de er bange for at miste deres kontrakt, når den skal fornys.

Af den grund bør en større andel af besætningen om bord på fly være direkte ansat i luftfartsselskabet, som samtidig er indehaver af flyvetilladelsen (AOC).

Ifølge Avisen.dk fremgår det desuden af undersøgelsen, at 46,6 pct. af piloterne har oplyst, at de er »stærkt« eller »overvejende« uenige i udsagnet: »Jeg kan ændre luftfartsselskabets instrukser, hvis jeg for eksempel gør indsigelser baseret på flysikkerheden, mit ansvar eller sundhed og sikkerhed.« I stedet svarer langt de fleste, at det er arbejdsgiveren, der bestemmer i situationen.

Af denne svargruppe arbejder langt størstedelen i lavprisselskaber som f.eks. Ryanair, Norwegian eller airberlin (ibid.).

Som det fremgår af Trafikstyrelsens »Rapport om Social Dumping/Regelshopping indenfor luftfart« (Trafikstyrelsen, marts 2015) benytter luftfartsselskaberne i stigende omfang ansættelsesformer og aftaler med rekrutteringsbureauer og lign.

eller med såkaldt self-employed personale, hvor en pilot opretter et personligt selskab med sig selv som eneste ansat.

Det medfører hyppige fornyelser af kontrakter med piloterne og bidrager til at forringe jobsikkerheden.

Denne konstruktion og underliggende selskaber i flere led gør det samtidig svært at afgøre, hvem der er den egentlige arbejdsgiver med ansvar for løn- og arbejdsvilkår og social sikring.

I forhold til flyværksteder er der allerede i dag en EU-regel om, at mindst 50 pct. af mekanikerne skal være direkte ansat.

Begrundelsen er også her et ønske om at sikre flysikkerheden.

SF anerkender, at Danmark har rettet henvendelse til EASA (European Aviation Safety Agency) med forslag om at undersøge, om de flyvesikkerhedsmæssige regler modsvarer udviklingen i virksomhedskonstruktioner, forretningsmodeller og besætningskulturer, samt vurdere, om denne udvikling udgør eller kan udgøre en risiko for flyvesikkerheden.

Det er godt!

Vi noterer os samtidig, at Trafikstyrelsen har oplyst, at EASA har nedsat en arbejdsgruppe om »New Business Models in Aviation«.

Både i denne sammenhæng og i forhold til den generelle luftfartsudvikling og -diskussion på EU-niveau er dette forslag derfor yderst relevant.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →