Legislator Case Law & Legislation
20141BB00137 DK

Forslag til folketingsbeslutning om, at udenlandske statsborgere skal afsone hele reststraffen ved overtrædelse af indrejseforbud

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2014 137 Valid

Fremsat den 27. marts 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Karsten Lauritzen (V), Karsten Nonbo (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders‌ ‌Samuelsen‌‌ ‌(LA) og Mai Mercado (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at udenlandske statsborgere skal afsone hele reststraffen ved overtrædelse af indrejseforbud

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at udenlandske statsborgere skal afsone hele reststraffen ved overtrædelse af indrejseforbud

(Beslutningsforslag nr. B 137)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2014 137 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte de nødvendige lovforslag, med henblik på at sikre at udenlandske kriminelle, der dømmes til udvisning, skal afsone hele reststraffen, hvis de kommer tilbage til Danmark trods indrejseforbud.

BSF B#LOKDOK41 2014 137 Valid

Personer, der idømmes fængselsstraf, bliver typisk prøvel‌øsladt efter at have udstået to tredjedele af straffen.

Kriminelle udlændinge, der idømmes udvisning med indrejseforbud for bestandig, skal derimod kun afsone halvdelen af straffen, før de hjemsendes.

Denne ordning blev indført i 2003.

På baggrund af opgørelser fra Kriminalforsorgen kunne TV 2 for nylig oplyse, at 311 udvisningsdømte udlændinge i 2012 blev løsladt efter at have udstået omkring halvdelen af straffen.

Dette tal var steget til 392, (Kilde: »Borgerligt flertal kræver hårdere straffe for kriminelle udlændinge«, tv2.

dk, den 23. januar 2015).

Man skulle så tro, at kriminelle udlændinge, der bliver udvist, holder sig væk fra Danmark.

Men en dokumentar fra TV 2 viste for nylig, at dette langt fra er tilfældet.

I TV 2-programmet »De udviste vender tilbage« (vist på TV 2 den 22. januar 2015) fremgik det, at 368 personer blev anmeldt for at have brudt deres indrejseforbud i 2011.

I 2013 var dette steget til 435 personer.

I løbet af 2014 er tallet steget yderligere, da mindst 476 kriminelle udlændinge er vendt tilbage.

(Kilde: »Udviste kriminelle vender tilbage til Danmark inden et år«, tv2.

dk den 22. januar 2015).

Tallene svarer til, at op mod halvdelen af de udlændinge, der udvises for berigelseskriminalitet, vender tilbage inden for 1 år for at begå ny kriminalitet.

Rigspolitiet mener dog, at tallet kan være langt større, idet mange undgår at blive fanget, selv om de har brudt indrejseforbuddet (ibid.).

Ordningen om strafrabat til udviste kriminelle udlændinge indførtes under henvisning til pladsproblemer i fængslerne.

Forslagsstillerne mener, at udlændinge, der dømmes for kriminalitet, bør sendes til hjemlandet for at afsone.

Forslagsstillerne er således også medforslagsstillere på beslutningsforslag nr. B 74 om indgåelse af aftaler, der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og kriminalitetsforebyggelse, der er fremsat i indeværende folketingssamling.

Når afsoningen skal foregå i udlandet, er det ikke længere relevant at henvise til pladsproblemer i Danmark som argument for strafrabatten.

Bryder de udenlandske kriminelle indrejseforbuddet skal de afsone hele reststraffen.

Forslagsstillerne ønsker således med dette forslag at sikre, at udenlandske kriminelle, der dømmes til udvisning, skal afsone hele reststraffen, hvis de kommer tilbage til Danmark trods indrejseforbud.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →