Legislator Case Law & Legislation
20141BB00092 ost-kørsel DK

Forslag til folketingsbeslutning om at genoprette retstilstanden for taxikørsel i offentlig servicetrafik (OST-kørsel) (ost-kørsel)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2014 92 Valid

Fremsat den 11. marts 2015 af Henning Hyllested (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Per Clausen (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at genoprette retstilstanden for taxikørsel i offentlig servicetrafik (OST-kørsel)

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Henning Hyllested (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at genoprette retstilstanden for taxikørsel i offentlig servicetrafik (OST-kørsel).

(Beslutningsforslag nr. B 92)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2014 92 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden sommeren 2015 at fremsætte forslag til ændring af lov om taxikørsel m.v. med henblik på at genoprette retstilstanden, som den var, før Højesteret den 4. februar 2015 omgjorde Vestre Landsrets frifindelse af Trafikstyrelsen fra april 2013 i sagen mellem Trafikstyrelsen og vognmandsforeningen NORTRA.

Det indebærer, at man genoptager henvisningen til »toneangivende overenskomster« som Trafikstyrelsens grundlag for at udstede tilladelser til offentlig servicetrafik – de såkaldte OST-tilladelser – og at der udføres myndighedskontrol med dette.

BSF B#LOKDOK41 2014 92 Valid

Højesteret har den 4. februar 2015 omgjort en dom fra Vestre Landsret fra april 2013, som har afgørende indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene for chauffører, der kører for det offentlige.

Med Højesterets dom har nordjyske vognmænd i vognmandsforeningen NORTRA vundet retten til at aflønne taxichauffører, der kører for det offentlige (den såkaldte offentlige servicetrafik eller OST-kørsel) med provisionsløn og uden nedre grænse.

Provisionsløn er et såkaldt produktivitetsfremmende lønsystem og er en slags ‌akkord‌aflønning,‌ som kommer til at gå ud over færdselssikkerheden og behandlingen af passagerne, som bl.a. er pensionister, børn, syge og handicappede.

I den seriøse del af taxibranchen og hos både 3F og Danske Busvognmænd er der enighed om, at chauffører, der kører med passagerer for det offentlige, skal aflønnes med timeløn efter gældende kollektive overenskomster som f.eks. overenskomsten mellem ATAX og 3F.

Højesterets dom undergraver fagbevægelsens arbejde med at sikre ordentlige arbejdsforhold, idet den anerkender en hvilken som helst overenskomst som gældende, hvilket giver mulighed for unfair konkurrence og provisionsaflønning inden for transporten af medborgere, der har brug for særlig støtte.

Det vil medføre ringere kørsel, hvor der gås på kompromis med færdselssikkerhed og behandlingen af passagererne.

Forslagsstillerne mener derfor, at Højesterets dom i NORTRA-sagen medfører et akut behov for en lovændring tilbage til den tidligere retstilstand, så de lovbundne transportopgaver, som kommuner og regioner har, udføres trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt og med et for borgerne tilfredsstillende serviceniveau.

Samtidig sikrer man, at en i forvejen presset taxibranche ikke udsættes for yderligere unfair konkurrence, og at systematisk løndumping i offentlige serviceopgaver bringes til ophør.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →