Legislator Case Law & Legislation
20141BB00075 DK

Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2014 75 Valid

Fremsat den 18. februar 2015 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Frank Aaen (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

varig nedsættelse af ministervederlag

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag

(Beslutningsforslag nr. B 75)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2014 75 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 2015 at fremsætte lovforslag, der fra den 1. januar 2016 indfører en varig reduktion af ministervederlag på 5 pct.

BSF B#LOKDOK41 2014 75 Valid

Med genopretningspakken fra 2010 blev der indført en nedsættelse af vederlaget til ministre på 5 pct., som skulle vare i 2010 og 2011.

Denne reduktion blev forlænget med lov nr. 480 af 30. maj 2012 til også at gælde årene 2012-2015.

Baggrunden for reduktionen var, at den daværende VK-regering skulle bruge et figenblad for at retfærdiggøre den asociale forringelse af dagpengesystemet, hvor dagpengeperioden halveredes og genoptjeningskravet fordobledes.

Derfor foreslog de – modsat den permanente forringelse af dagpengeperioden – en midlertidig nedsættelse af vederlaget til ministre på 5 pct. i årene 2010-2011.

Den nuværende regering gennemførte med støtte fra Enhedslisten en forlængelse af reduktionen på 5 pct. til årene 2012-2015.

Ordningen er dog stadig blot midlertidig, mens de titusindvis af dagpengemodtagere, der ryger ud i fattigdom, ikke kan se frem til hverken længere dagpengeperiode eller lavere genoptjeningskrav.

Derimod kan ministrene i de ansvarlige regeringer, som passivt ser til, vende tilbage til deres privilegier som før genopretningspakken.

Da den asociale dagpengeforringelse er permanent, kan det efter Enhedslistens mening heller ikke forsvares at rulle nedsættelsen af ministervederlaget tilbage, hvilket ifølge nuværende lovgivning sker fra den 1. januar 2016.

I stedet foreslår Enhedslisten at gøre nedsættelsen af vederlaget til ministrene med 5 pct. permanent.

I forvejen er vederlaget til ministre højt, ligesom embedet ledsages af en række privilegier.

Derfor er der ingen grund til at belønne de ministre, hvis regeringer er ansvarlige for at gøre arbejdsløse fattigere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →