Legislator Case Law & Legislation
201418L00423 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love\n(Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 64 A Valid

Ændringsforslag stillet den 17. december 2014

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love

(Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)

[af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 64 A Valid

Til § 6

Af skatteministeren

1)

Efter nr. 2 indsættes som nye numre

01.

I § 5, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., ændres »13 og 15« til: »13, 15 og 17«.

02.

I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »8-10 og nr. 11, 1. pkt.,« til: »8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 17,«.

03.

I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 15,« til: », 15 og 17,«.

04.

I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »12,« til: »12 og 17,«.

05.

I § 11 ændres »og 15,« til: », 15 og 17,«.

[Konsekvensændringer som følge af afgiften på metanol af syntetisk oprindelse]

ÆF3 L#LOKDOK40 2014 64 A Valid

Til nr. 1

Ad nr. 01

Indledningsvis bemærkes, at de foreslåede ændringer i dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 2 i betænkningen til L 64.

De foreslåede ændringer er konsekvenser heraf.

Det skal samtidig præciseres, at de foreslåede ændringer alene omfatter metanol af syntetisk oprindelse under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 20.

Anden metanol til motordrift er fortsat omfattet af opsamlingsbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., for motordrift, hvorfor afgiftspligten efter CO 2 -afgiftsloven følger det tilsvarende mineralolieprodukt.

Der er tale om konsekvensændringer i CO 2 -afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., som følge af den foreslåede CO 2 -afgift på metanol af syntetisk oprindelse.

Med den foreslåede ændring i CO 2 -afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, opgøres den afgiftspligtige mængde for beregning af CO 2 -afgift af metanol efter reglerne i mineralolieafgiftsloven.

Dette svarer til hovedreglen i CO 2 -afgiftsloven, hvorefter afgiften opgøres efter de samme regler, som er fastsat i den energiafgiftslov, den knytter sig til, dvs. mineralolieafgiftsloven.

Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., der vedrører henholdsvis regnskabsbestemmelser, kontrolbestemmelser og regler for hæftelse, foreslås udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse.

Ad nr. 02

Der er tale om en konsekvensændring i CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, som følge af den foreslåede CO 2 -afgift på metanol af syntetisk oprindelse.

Efter CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, er der afgiftsfrihed for afgiftspligtige varer såsom gas og dieselolie, fuelolie, fyringstjære og petroleum m.v., der anvendes til produktion af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO 2 efter lov om CO 2 -kvoter.

Denne bestemmelse foreslås udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne sammenhæng.

Ad nr. 03 og 04

Der er tale om konsekvensændringer i CO 2 -afgiftslovens § 9 a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, som følge af den foreslåede CO 2 -afgift på metanol af syntetisk oprindelse.

Udgangspunktet efter CO 2 -afgiftsloven er, at der ikke ydes godtgørelse af CO 2 -afgift, jf. lovens § 9.

Der findes en række modifikationer hertil, hvilket bl.a. omfatter lovens § 9 a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1.

Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO 2 -afgift af brændselsforbrug herunder varme til procesformål, jf. CO 2 -afgiftslovens § 9 a.

Ikkekvoteomfattede virksomheder med processer, der er omfattet af proceslisten, kan under visse forudsætninger opnå et bundfradrag i CO 2 -afgiften af brændselsforbrug til procesformål, jf. lovens § 9 c.

Bestemmelserne i § 9 a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, foreslås udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne sammenhæng.

Ad nr. 05

Der er tale om en konsekvensændring i CO 2 -afgiftslovens § 11 som følge af den foreslåede CO 2 -afgift på metanol af syntetisk oprindelse.

Bestemmelsen vedrører afregning af afgiften for mineralolieprodukter, der indføres fra steder uden for EU.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne sammenhæng.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →