Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvikling af anlæg, plan for afvikling af anlæg, sikkerhedsstillelse, forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for forsyningsmæssige forhold, forsikring, digital kommunikation m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 26. marts 2015
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvikling af anlæg, plan for afvikling af anlæg, sikkerhedsstillelse, forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for forsyningsmæssige forhold, forsikring, digital kommunikation m.v.)
[af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)]
1.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 5. februar 2015.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 19. marts 2015.
Lovforslaget var til 2. behandling den 24. marts 2015, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Udtalelse fra klima-, energi- og bygningsministeren
Klima-, energi- og bygningsministeren har over for udvalget oplyst følgende
»I forhold til lovforslagets § 24 e ønskes det præciseret, at hvis en boreaktivitet i medfør af en tilladelse efter undergrundsloven giver skader på grundvandet, vil forsikringen, som skal tegnes efter § 24 e i L 116, bl.a. skulle dække omkostningerne til afhjælpende foranstaltninger, oprydning samt erstatning til skadelidte.
Det gælder også i fald, aktiviteten har involveret miljøfremmede kemikalier i processen og/eller håndtering af kemisk/radioaktivt spildevand i forbindelse med aktiviteten, jf. svar på spørgsmål 4 b.
I forhold til lovforslagets § 24 e ønskes det endvidere præciseret, at der efter en vedtagelse af lovforslaget og i lyset af offshoresikkerhedsdirektivet vil blive foretaget en vurdering af behovet for revision af de nuværende krav til forsikringer.
I den vurdering vil bl.a. indgå karakteren af aktiviteterne, der udføres i henhold til tilladelserne, herunder om aktiviteten involverer anvendelse af kemikalier og radioaktive stoffer, der kan komme i kontakt med grundvandet, jf. svar på spørgsmål 4 d.«
3.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Julie Skovsby
(S)
Jens Joel
(S)
Karin Gaardsted
(S)
Jesper Petersen
(S)
Pernille Rosenkrantz-Theil
(S)
Jacob Lund
(S)
Flemming Møller Mortensen
(S)
Andreas Steenberg
(RV)
Lone Loklindt
(RV)
Lotte Rod
(RV)
Steen Gade
(SF)
fmd.
Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Per Clausen
(EL)
Frank Aaen
(EL)
Lars Dohn
(EL)
Thomas Danielsen
(V)
nfmd.
Kristian Pihl Lorentzen
(V)
Jacob Jensen
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
Ellen Trane Nørby
(V)
Jens Ejner Christensen
(V)
Eyvind Vesselbo
(V)
Mikkel Dencker
(DF)
Liselott Blixt
(DF)
René Christensen
(DF)
Kim Christiansen
(DF)
Villum Christensen
(LA)
Mike Legarth
(KF)
Charlotte Dyremose
(KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
47
Socialdemokratiet
(S)
47
Dansk Folkeparti
(DF)
22
Radikale Venstre
(RV)
17
Socialistisk Folkeparti
(SF)
12
Enhedslisten
(EL)
12
Liberal Alliance
(LA)
9
Det Konservative Folkeparti
(KF)
8
Alternativet
(ALT)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 116 efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
6
Betænkning afgivet den 19/3-15
7
1. udkast til tillægsbetænkning
8
2. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
4
Spm.
om ubegrænset juridisk og økonomisk ansvar ved miljøskader og påvirkning af grundvandsressourcen i forbindelse med boreaktiviteter efter olie og gas, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 116 efter afgivelse af betænkning
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspørgsmål tilbagetaget