Forslag til Lov om ændring af arkivloven (Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. maj 2015
Forslag
til
Lov om ændring af arkivloven
(Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)
§ 1
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer
1.
Overalt i loven ændres »Statens Arkiver« til: »Rigsarkivet«.
2.
§ 3, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
3.
Efter § 21 indsættes i kapitel 5
§ 21 a.
Oplysninger i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) om enkeltpersoners helbredsmæssige eller øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, der ikke er opnået tilladelse til indsamling af, skal ikke afleveres til Rigsarkivet.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på arkivalier, som er afleveret før lovens ikrafttræden.
For sådanne arkivalier finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.