Legislator Case Law & Legislation
20131XX00598 DK

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014) - L 170

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 170 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 170 Valid

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden

(Lovforslag nr. L 170)

Nordsøenheden og Nordsøfonden blev etableret i 2005 med henblik på at varetage statens deltagelse i kulbrintelicenser.

På baggrund af stigende forretningsmæssig kompleksitet primært som følge af, at Nordsøfonden i 2012 er indtrådt i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), er der behov for justeringer i rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden med henblik på at understøtte mulighederne for at varetage statsdeltagelsen bedst muligt og dermed skabe den størst mulige værdi for staten.

Nordsøenhedens opgave vil fortsat være at administrere Nordsøfonden.

Med lovforslaget foreslås en ny styringsmodel, hvor Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) med egen bestyrelse.

Bestyrelsen vil i samarbejde med direktionen sikre den nødvendige kvalitet i beslutningerne.

Nordsøenheden forvalter efter dansk målestok en væsentlig olie- og gasproduktion.

Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed med en bestyrelse vil kunne understøtte Nordsøenhedens arbejde, rolle og ansvar, der nu i stigende grad svarer til de øvrige, kommercielle licensdeltageres.

Nordsøfonden bevares som en offentlig fond.

Lovforslaget indebærer, at den eksisterende driftsbevilling på finansloven i 2014 til dækning af Nordsøenhedens administrationsudgifter vedrørende Nordsøfonden ophæves.

I stedet etableres der mulighed for, at Nordsøenhedens udgifter til administration dækkes af Nordsøfondens indtægter, inden Nordsøfondens udbytte optages på statens indtægtsbudget.

Lovforslaget åbner endvidere op for, at der i de kommende vedtægter for Nordsøfonden vil blive mulighed for, at Nordsøfonden kan erhverve andele i licenser, der grænser op til licenser, som Nordsøfonden allerede deltager i.

I medfør af lovforslaget vil Nordsøfonden fremover være skattepligtig af både indkomst ved indvindingsvirksomhed og ved tilknyttet virksomhed.

Dermed vil Nordsøfonden reelt komme til at operere under de samme vilkår, som i dag gælder for fondens samarbejdspartnere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →