Legislator Case Law & Legislation
20131XX00464 DK

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2014) - L 134

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 134 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2014)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 134 Valid

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.)

(Lovforslag nr. L 134)

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i § 5 i lov om forbud mod hold af ræve ophæves, således at forbuddet mod hold af ræve opretholdes for enhver form for landbrugsmæssigt og andet erhvervsmæssigt rævehold samt hold af ræve med henblik på enhver form for træning af hunde til gravjagt eller andre jagtmæssige formål.

Revisionsbestemmelsen blev indsat ved lovens vedtagelse for at give Folketinget lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt skulle være tilladt efter den 31. december 2016, hvor udfasningsperioden for hold af ræve udløber.

Revisionsbestemmelsen foreslås ophævet på baggrund af Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt fra 2010, hvoraf det fremgår, at rådet har stærke betænkeligheder vedrørende velfærden for ræve, der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, både under opstaldningen og ved brug i træningsgravene.

Endvidere foreslås privates hold af ræve som familiedyr undtaget fra forbuddet mod hold af ræve, da sådant hold af ræve kan ske under tilstrækkelig hensyntagen til rævenes behov.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →