Legislator Case Law & Legislation
20131XX00060 DK

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2013) - L 31

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 31 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2013)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 31 Valid

Miljøministeren (Ida Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (Forhøjelse af miljøbidrag og ophævelse af reglerne om betaling af skrotningsbidrag)

(Lovforslag nr. L 31)

Skrotningsgodtgørelsen er en vigtig del af den velfungerende håndtering af udtjente biler, som allerede finder sted i Danmark.

Skrotningsgodtgørelsen giver den enkelte bilejer et økonomisk incitament til at aflevere sin udtjente bil hos godkendte ophuggere til miljøbehandling, og efterfølgende genbrug og genanvendelse af materialerne.

Det sikrer en ressourceeffektiv udnyttelse af udtjente biler.

Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser er stigende, hvilket betyder at et større overskud på ordningen er vendt til et underskud.

Hovedformålet med lovforslaget er derfor at genskabe balancen mellem udgifter og indtægter på ordningen, som er statsfinansiel neutral og skal balancere over en fireårig periode.

Det foreslås på den baggrund at hæve det miljøbidrag, som finansierer ordningen, fra 60 kr. til 101 kr. Miljøbidraget betales årligt af bilejerne sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring.

For at sikre yderligere robusthed overfor forventede fremtidige stigninger i antallet af skrotbiler, nedsættes skrotningsgodtgørelsen samtidig fra 1.750 kr. til 1.500 kr. ved en bekendtgørelsesændring.

Det vurdereres, at en godtgørelse på 1.500 kr. fortsat er tilstrækkeligt incitament for bilejere til at aflevere bilen hos en godkendt ophugger.

Desuden indeholder lovforslaget forslag om at ophæve paragraffer om bilimportørernes betaling af skrotningsbidrag.

Disse paragraffer er ikke længere aktuelle eftersom der var tale om en overgangsordning i perioden 2002-2006, hvor der kun var indført producentansvar for biler markedsført efter 1. juli 2002.

I dag er der producentansvar for alle biler.

Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft fra den 1. april 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →