Legislator Case Law & Legislation
20131XX00026 DK

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013) - L 8

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

SF.L#LOKDOK28 2013 L 8 Valid

Justitsministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet)

(Lovforslag nr. L 8).

Lovforslaget har til formål at foretage de ændringer i straffeloven, der er nødvendige for at sikre en forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet, herunder særligt bagmandsvirksomhed.

Med lovforslaget foreslås, at der i straffeloven indsættes en bestemmelse med en forhøjet strafferamme på fængsel indtil 6 år for dopingkriminalitet i tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Bestemmelsen skal finde anvendelse ved overdragelse af dopingmidler til et større antal personer, ved overdragelse af dopingmidler mod betydeligt vederlag eller ved overdragelse af dopingmidler under andre særligt skærpende omstændigheder (f.eks. særligt farligt stof).

Forslaget har navnlig til formål at skabe rum for udmåling af en passende straf i tilfælde af dopingkriminalitet under særligt skærpende omstændigheder.

Der lægges ikke i øvrigt op til ændringer i de straffe, der i dag udmåles for dopingkriminalitet.

En forhøjet strafferamme vil endvidere forbedre politiets efterforskningsmuligheder i form af bl.a. telefonaflytning samt bringe dansk lovgivning på linje med bl.a. Norge og Sverige.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →