Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 26. november 2013 af Hans Andersen (V), Joachim B.
Olsen (LA) og Benedikte Kiær (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Hans Andersen (V)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til afskaffelse af reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.
Forskning viser, at uddannelsesaktivering generelt fastholder ledige i ledighed og kan fungere som en stopklods i beskæftigelsessystemet.
I en tid, hvor hver en krone skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene, er det afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de gør størst gavn – og dermed ikke på at uddanne ledige til ledighed.
I 2012 blev der brugt omkring 500 mio. kr. på ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse, uden at der er evidens for, at ordningen bidrager til at få ledige i job.
Forslagsstillerne lægger derfor op til, at reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige afskaffes, og at uddannelsestilbuddene i stedet direkte målrettes beskæftigelse.