Legislator Case Law & Legislation
20131BB00005 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at undtage modtagere af revalideringsydelse fra kravet om selvforsørgelse i forbindelse med erhvervelse og forlængelse af opholdstilladelser og ægtefællesammenføring med udenlandske ægtefæller i Danmark

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2013 5 Valid

Fremsat den 2. oktober 2013 af Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Stine Brix (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj‍ ‍Villumsen‍ ‍(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at undtage modtagere af revalideringsydelse fra kravet om selvforsørgelse i forbindelse med erhvervelse og forlængelse af opholdstilladelser og ægtefællesammenføring med udenlandske ægtefæller i Danmark

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at undtage modtagere af revalideringsydelse fra kravet om selvforsørgelse i forbindelse med erhvervelse og forlængelse af opholdstilladelser og ægtefællesammenføring med udenlandske ægtefæller i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 5)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2013 5 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2013-14 at fremsætte et forslag om ændring af udlændingeloven og foretage de nødvendige administrative ændringer, som sikrer, at modtagere af revalideringsydelse ikke modtager afslag på ægtefællesammenføring med udenlandske ægtefæller, afslag på forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse eller afslag på permanent opholdstilladelse med den begrundelse, at de modtager revalideringsydelse.

BSF B#LOKDOK41 2013 5 Valid

For en udlænding er en opholdstilladelse og en forlængelse af en opholdstilladelse efter den danske udlændingelov i en række tilfælde betinget af, at ansøgeren og – i forbindelse med ægtefællesammenføring – ansøgerens herboende ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Revalideringsydelse, hvis grundlæggende formål er at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, udbetales efter lov om aktiv socialpolitik.

Personer, der går ind i et revalideringsforløb og dermed i en periode af deres liv modtager revalideringsydelse, er oftest uden egen skyld blevet ramt af en arbejdsulykke eller en alvorlig sygdom, som i en periode har gjort dem ude af stand til at udføre deres hidtidige arbejde på normale betingelser.

Ved at gå ind i et revalideringsforløb gør de en særlig indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og for igen at blive selvforsørgende.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal disse mennesker ikke straffes, ved at de afskæres fra at få forlænget deres tidsbegrænsede opholdstilladelse, fra at få deres permanente opholdstilladelse eller fra, at de kan blive familiesammenført i Danmark med deres ægtefæller.

Det fremgår af justitsministerens svar på spørgsmål 396 (UUI alm. del, folketingsåret 2011‑12), at der kan ske inddragelse af opholdstilladelser begrundet i modtagelse af revalideringsydelse, og at der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Kravet om selvforsørgelse – dvs. kravet om, at man ikke må modtage revalideringsydelse – kan kun fraviges, hvis der er ganske særlige grunde, der taler for det, herunder hensynet til familiens enhed.

Det præciseres, at der sigtes til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og der gives i svaret en række eksempler, der dokumenterer, at praksis i forhold til at fravige selvforsørgelseskravet i sager om revalideringsydelse er ganske restriktiv.

Samme indtryk får man, når man følger mediernes jævnlige beretninger om personer på revalideringsydelse, der kommer i klemme i udlændingelovens regler om erhvervelse af eller forlængelse af opholdstilladelse.

For den enkelte borger eller familie er det imidlertid altid – og ikke kun i sager, der direkte udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om familiens enhed – en meget stor belastning, når der gives afslag på opholdstilladelse eller på forlængelse af opholdstilladelse begrundet i modtagelse af revalideringsydelse.

Specielt uretfærdigt føles det, fordi den enkelte modtager af ydelsen og hans eller hendes nærmeste pårørende typisk allerede er ramt af et hårdt slag i form af arbejdsulykke, sygdom og muligvis et handicap, og fordi de ved at gå ind i revalideringsforløbet har gjort en ekstraordinær indsats for og vist en særlig vilje til at blive selvforsørgende og yde et værdifuldt bidrag til samfundet.

Netop fordi revalideringsydelsen gives målrettet for at hjælpe borgere til (igen) at blive selvforsørgende, indtager denne ydelse en særstilling blandt de ydelser, der gives efter lov om aktiv socialpolitik.

Derfor ønsker forslagsstillerne en lovændring, der udtrykkelig undtager denne ydelse fra regle‌rne om selvforsørgelse i udlændingelovens regler om erhvervelse af opholdstilladelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →