Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot\n(Konkurrenceudsættelse på lodsområdet)
Statutory Text (5 Articles)
Ændringsforslag stillet den 10. juni 2014
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot
(Konkurrenceudsættelse på lodsområdet)
[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]
Til § 5
Af erhvervs- og vækstministeren
1)
Paragraffen affattes således
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
§ 5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lodslovens § 19, stk. 5, § 19 a og § 33 b, som affattet ved § 1, nr. 4 og 17, og §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Til nr. 1
Ændringsforslaget er alene en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 9 i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets betænkning over lovforslaget, der blev vedtaget under 2. behandling af lovforslaget.