Legislator Case Law & Legislation
201313LA0162 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret\n(Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2013 162 A Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2013 162 A Valid

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller moderen« til: », moderen eller medmoderen«, og 2. pkt. ophæves.

2.

I § 12 indsættes som stk. 6-8

Stk. 6.

Udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes af den, som sagen vedrører.

Stk. 7.

Til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret skal den, som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.

Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk indfødsret vedrører.

Stk. 8.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret.

LSV L#LOKDOK27 2013 162 A Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er født før lovens ikrafttræden.

For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

LSV L#LOKDOK27 2013 162 A Valid

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →