Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister\n(Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. marts 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer
1.
I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
Stk. 6.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2.
§ 29, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3.
I § 30, stk. 1, ændres »bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2« til: »§ 29, stk. 1«.
4.
I § 38, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 4, og § 42, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 3« til: »§ 29, stk. 2«.
5.
I bilag 1, nr. 10, udgår »beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2.
Markeringer i CPR af forskerbeskyttelse i medfør af hidtil gældende regler bortfalder.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.