Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget\n(Begrænsning af folketingsmedlemmernes adgang til at modtage godtgørelse for egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet m.v.)

Fremsat den 3. oktober 2013 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Camilla Hersom (RV) og Anne Baastrup (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Begrænsning af folketingsmedlemmernes adgang til at modtage godtgørelse for egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Mogens Lykketoft (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Begrænsning af folketingsmedlemmernes adgang til at modtage godtgørelse for egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet m.v.)

(Lovforslag nr. L 29)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 11. februar 2013, som ændret ved lov nr. 158 af 20. februar 2013 og § 4 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer

1.

I § 108, stk. 5, og § 109, stk. 4 og 8, ændres »§ 109 a, stk. 13« til: »§ 109 a, stk. 12«.

2.

§ 109 a, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 3.

Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, kan medlemmet få dækket udgifter til hotel- overnatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Stk. 4.

I ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, taler for det, kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene tillade, at et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, i stedet for at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 2 eller dækket udgifter til hotelovernatning efter stk. 3 modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.

Godtgørelsen udgør op til 50.000 kr. pr. år og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter.

Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Tilladelse efter dette stykke kan meddeles for et begrænset tidsrum eller begrænses til alene at gælde for en bestemt bolig.

Stk. 5.

Der udbetales uden dokumentation 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse til

1)

et ordinært medlem, som får stillet en bolig til rådighed efter stk. 2,

2)

et ordinært medlem, som har bopæl uden for det sjællandske område, og som i Københavnsområdet råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af medlemmet, uanset om medlemmet modtager godtgørelse efter stk. 4 for den supplerende bolig, og

3)

et medlem af Folketingets Præsidium, hvis den pågældende ville være berettiget til en bolig efter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af Præsidiet.

Stk. 7-15 bliver herefter stk. 6-14.

3.

I § 109 a, stk. 8 og 9, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

4.

I § 109 a, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

5.

I § 109 a, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 3«, »stk. 1, 2 eller 7« til: stk. »1, 2 eller 6«, »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 2«.

6.

I § 109 a, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1, 2 eller 7« til: »stk. 1, 2 eller 6«, »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 2«.

7.

§ 109 a, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., affattes således

Værdien af en bolig, der stilles til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6 for et medlem af Folketinget, værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 3, 9 og 10, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 4 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

8.

I § 109 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3, 4 og 5« til: »stk. 4 og 5«.

9.

I § 109 a, stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1, 2, 7, 8 og 9« til: »stk. 1, 2 og 6-8«, »efter stk. 3« til: »efter stk. 4«, »stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 4, 2. pkt.,«, »stk. 4 og 5« til: »stk. 5«, »stk. 7« til: »stk. 6«, »stk. 3, 3. pkt.,« til: »stk. 4, 3. pkt.,«, og »stk. 6, 10 og 11« til: »stk. 3, 9 og 10«.

10.

I § 109 a, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

11.

I § 110, stk. 2, ændres »af folketingsmedlemmets grundvederlag« til: »af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd)«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter de hidtil gældende regler i lov om valg til Folketinget, kan fortsætte hermed for den samme bolig i henhold til disse regler, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Stk. 3.

Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en bolig stillet vederlagsfrit til rådighed eller modtager godtgørelse for boligudgifter i medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012, kan fortsætte hermed i henhold til de deri nævnte regler.

Almindelige bemærkninger

1.

Lovforslagets formål og indhold

Folketinget forventer inden for de kommende år at få rådighed over flere boliger, som kan stilles til rådighed for medlemmerne, end nu.

For at sikre, at Folketingets boliger til enhver tid udnyttes bedst muligt, foreslås der med lovforslaget gennemført en ændring af reglerne for, hvornår folketingsmedlemmerne kan modtage godtgørelse for en egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet (boliggodtgørelse).

Lovforslaget indebærer navnlig, at berettigede folketingsmedlemmer, der ikke kan tilbydes en medlemsbolig, frem- over som klar hovedregel vil få tilbudt dækning af udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet.

Lovforslaget indeholder herudover en mindre tilpasning af folketingsvalglovens bestemmelser om grundlaget for beregningen af folketingspensionen.

1.2.

Gældende ret om Folketingets boligydelser til medlemmerne

Efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 2, stiller Folketinget – ud over til hvert medlem af Folketingets Præsidium efter stk. 1 – en bolig vederlagsfrit til rådighed for et ordinært medlem af Folketinget, som har bopæl uden for det sjællandske område.

Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen om at have bopæl uden for det sjællandske område, kan der i stedet efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 3, ydes medlemmet en godtgørelse på op til 50.000 kr. (oktober 1999-niveau) pr. år for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.

Et medlem, som én gang er begyndt at modtage boliggodtgørelse efter dette stykke, kan fortsætte hermed for den samme bolig, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 6, kan et ordinært medlem, som ikke har fast supplerende bolig i Københavnsområdet, under tilsvarende omstændigheder som de i stk. 3 nævnte få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Af bemærkningerne til lovforslaget, hvorved valglovens § 109 a bl.a. blev indsat (lovforslag nr. L 49, folketingsåret 2011-12), fremgår bl.a., at betingelsen om, at dækning af udgifter til hotelovernatning kan ske under tilsvarende omstændigheder som nævnt i § 109 a, stk. 3, indebærer, at bopælskriteriet i stk. 2 for det første skal være opfyldt, og at der for det andet kun kan ydes dækning af hoteludgifter til medlemmer, for hvem Folketinget ikke har kunnet stille en bolig vederlagsfrit til rådighed.

Et medlem, som har fået tilbudt en vederlagsfri bolig, men har afslået tilbuddet, vil derfor ikke kunne modtage dækning af sine hoteludgifter efter dette stykke.

Endvidere indeholder valglovens § 109 a bl.a. i stk. 4 og 5 regler om godtgørelse for dobbelt husførelse og i stk. 7-9 regler om anvendelse af Folketingets boliger, som måtte være til rådighed efter tildelingen til berettigede medlemmer efter stk. 1 og 2.

Det følger af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget, at medlemmer af Folketinget, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. april 2012 havde fået stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter det hidtil gældende § 108, stk. 4, eller modtog godtgørelse for boligudgifter efter det hidtil gældende § 108, stk. 5, i folketingsvalgloven, kunne fortsætte hermed i henhold til disse regler.

1.3.

Præsidiets overvejelser

Som det fremgår, er det efter folketingsvalgslovens nuværende regler hovedreglen, at et ordinært folketingsmedlem, som har bopæl uden for det sjællandske område og dermed må antages at have behov for en supplerende bolig i Københavnsområdet, kan få dækket dette behov ved at få stillet en medlemsbolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget.

Kun hvis Folketinget ikke har mulighed for at stille en medlemsbolig til rådighed – typisk fordi Folketinget ikke råder over tilstrækkelig mange lejligheder til at dække alle berettigede medlemmers behov – kan medlemmet i stedet vælge enten selv inden for rammerne af visse nærmere regler at tilvejebringe en supplerende bolig i Københavnsområdet og modtage boliggodtgørelse herfor eller at få dækket udgifterne til hotelovernatning i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Fra dette gælder den undtagelse, at et medlem, som én gang er begyndt at modtage boliggodtgørelse for en egen supplerende bolig i Københavnsområdet, kan fortsætte hermed for den samme bolig, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for vedkommende.

Det er Præsidiets forventning, at Folketinget inden for de kommende år vil få rådighed over flere boliger, som kan stilles til rådighed for medlemmerne, end nu.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af disse boliger foreslår Præsidiet en ordning, hvor adgangen til at modtage boliggodtgørelse til en egen fast supplerende bolig begrænses.

Som efter de gældende regler vil det med den foreslåede ordning være den klare hovedregel, at folketingsmedlemmer, som opfylder betingelsen om at have bopæl uden for det sjællandske område, får stillet en medlemsbolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget.

Hvis Folketinget tilbyder en medlemsbolig, kan medlemmet hverken efter de gældende regler eller efter den foreslåede ordning modtage boliggodtgørelse for en egen supplerende bolig eller fast få dækket udgifter til hotelovernatning.

I de tilfælde, hvor Folketinget ikke har mulighed for at stille en medlemsbolig til rådighed for et berettiget medlem, foreslår Præsidiet som noget nyt, at medlemmet som hovedregel alene vil få tilbudt dækning af udgifter til hotelovernatning i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet og således ikke længere kan vælge mellem dette og at modtage boliggodtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, som medlemmet selv har anskaffet sig.

Fordelen herved er navnlig, at det vil være muligt løbende, efterhånden som Folketinget får det tilstrækkelige antal medlemsboliger til rådighed, at henvise berettigede medlemmer til at anvende disse i stedet for at få dækket udgifter til hotelovernatning.

Præsidiet finder ikke, at muligheden for, at folketingsmedlemmer kan modtage godtgørelse for en egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet, helt bør afskaffes.

Præsidiet foreslår imidlertid denne adgang begrænset til ganske særlige tilfælde, hvor Præsidiet konkret tillader det, fordi det pågældende medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, taler for det.

Som en mindre lempelse i forhold til de gældende regler foreslår Præsidiet, at adgangen til at modtage godtgørelse fremover ikke skal være begrænset til tilfælde, hvor Folketinget ikke har mulighed for at stille en bolig vederlagsfrit til rådighed, og hvor alternativet til at modtage boliggodtgørelse således er hoteldækning.

Adgangen bør også gælde i de formentlig meget sjældne tilfælde, hvor Folketinget faktisk har mulighed for at stille en medlemsbolig til rådighed, men hvor medlemmets forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, med særlig vægt taler for, at medlemmet i stedet for at benytte en af Folketingets medlemsboliger bør kunne anvende en egen supplerende bolig og modtage godtgørelse herfor.

Det forudsættes, at Præsidiet fremover ved beslutninger om at tillade, at der ydes boliggodtgørelse til et medlem, konkret på grundlag af medlemmets forhold vil kunne tage stilling til, om der alene skal ydes boliggodtgørelse som alternativ til dækning af hoteludgifter, indtil Folketinget får mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet, eller om boliggodtgørelse skal ydes, uden hensyn til om Folketinget allerede har eller senere måtte få sådan mulighed.

På den baggrund foreslås den gældende regel om, at et medlem, som én gang er begyndt at modtage boliggodtgørelse, kan fortsætte hermed for den samme bolig, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet, ikke videreført.

Præsidiet vil ved sin beslutning bl.a. kunne inddrage hensyn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og hensyn til placeringen og egnetheden af den bolig, hvortil der ønskes bolig­godtgørelse, i relation til det pågældende medlems forhold.

Af klarhedshensyn foreslås det udtrykkeligt bestemt i folketingsvalgloven, at Præsidiets tilladelse til, at der ydes boliggodtgørelse, kan meddeles for et begrænset tidsrum eller begrænses til alene at gælde for en bestemt bolig.

Som en overgangsordning foreslås, at folketingsmedlemmer, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed for den samme bolig i henhold til disse regler, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Endvidere foreslås overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget videreført.

2.

Tilpasning af bestemmelser om beregning af folketingspension

Ved lov nr. 589 af 18. juni 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget blev der bl.a. indført en årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag, som afspejler den lønudvikling, der sker på chefplan i ministerområderne, dvs. i lønramme 37-39 og løngrupperne 1-3.

Den valgte formulering kunne læses således, at pensionen for folketingsmedlemmer skulle reguleres på samme måde som grundvederlaget.

Dette var ikke hensigten.

Præsidiet foreslår på den baggrund, at valglovens § 110, stk. 2, præciseres, således at det klart fremgår, at folketingspension beregnes på grundlag af skalatrin 51 på lønskalaen for statstjenestemænd.

Dette svarer til grundvederlaget uden regulering.

Den foreslåede præcisering indebærer således, at reguleringsordningen som tilsigtet ikke kommer til at påvirke folketingspensionens beregning.

3.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget sikres en generelt bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

8.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring.

9.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Med lovforslaget sikres en generelt bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

I det foreslåede § 109 a, stk. 3 , foreslås som hovedregel i de tilfælde, hvor Folketinget ikke har mulighed for at stille en bolig vederlagsfrit til rådighed for et medlem med bopæl uden for det sjællandske område, at medlemmet kan få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Der vil være tale om dækning af udgifter i samme omfang som efter den gældende bestemmelse i folketingsvalgslovens § 109 a, stk. 6, og ændringen indebærer således alene, at denne ordning gøres til hovedregel for medlemmer, som har bopæl uden for det sjællandske område og dermed som udgangspunkt er berettiget til at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed, jf. § 109 a, stk. 2, men for hvem Folketinget ikke konkret har mulighed for at stille en bolig til rådighed.

I disse tilfælde vil medlemmet som hovedregel alene få tilbudt dækning af udgifter til hotelovernatning i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet og således ikke længere kunne vælge mellem dette og at modtage boliggodtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, som medlemmet selv har anskaffet sig.

Et medlem, som sædvanligvis har modtaget dækning af hoteludgifter – efter de hidtidige eller de nye regler – mister denne adgang, hvis Folketinget får mulighed for i stedet at stille en medlemsbolig til rådighed for den pågældende.

I det foreslåede § 109 a, stk. 4 , foreslås som en undtagelse, at det skal være muligt for et folketingsmedlem at modtage godtgørelse for en egen supplerende bolig i Københavnsområdet (boliggodtgørelse) i stedet for at få stillet en bolig til rådighed efter stk. 2 eller modtage dækning af hoteludgifter efter stk. 3 i ganske særlige tilfælde, hvor Folketingets Præsidium tillader det på grundlag af det pågældende medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold.

Denne mulighed tænkes først og fremmest anvendt i tilfælde, hvor Folketinget ikke har mulighed for at stille en bolig til rådighed for et berettiget medlem efter stk. 2, og hvor medlemmets forhold med særlig vægt taler for, at medlemmet bør kunne anvende en egen supplerende bolig i Københavnsområdet frem for at skulle overnatte på hotel i forbindelse med møder som led i Folketingsarbejdet.

Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes i de formentlig meget sjældne tilfælde, hvor Folketinget har mulighed for at stille en bolig vederlagsfrit til rådighed for et medlem, men hvor medlemmets forhold med særlig vægt taler for, at medlemmet bør kunne anvende en egen supplerende bolig i Københavnsområdet frem for at anvende Folketingets medlemsbolig.

Det foreslås af klarhedshensyn bestemt, at Præsidiets tilladelse til, at et medlem kan modtage boliggodtgørelse, kan gøres tidsbegrænset eller begrænses til kun at gælde for en bestemt bolig.

Dette vil f.eks. kunne være relevant i en situation, hvor det kan forudses, at Folketinget inden for en vis tidshorisont vil få mulighed for at stille en egnet medlemsbolig til rådighed.

Det forudsættes, at Præsidiet ved beslutningen om, hvorvidt et medlem kan modtage boliggodtgørelse, foretager en konkret afvejning af på den ene side de foreliggende forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, hos medlemmet og på den anden side hensynet til den mest hensigtsmæssige ressourceudnyttelse.

De foreslåede regler om boliggodtgørelsens størrelse, dokumentation og ydelse efter medlemskabets ophør svarer til de gældende regler.

Det foreslåede § 109 a, stk. 5 , svarer i alt væsentligt til de gældende regler om godtgørelse for dobbelt husførelse til folketingsmedlemmer i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 4 og 5, med en lovteknisk forenkling.

Den hidtidige regel i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 5, om godtgørelse for dobbelt husførelse til et medlem med bopæl uden for det sjællandske område, som i Københavnsområdet råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af medlemmet, er formuleret som en fakultativ bestemmelse, men administreres som en obligatorisk bestemmelse.

Der tilsigtes derfor ingen realitetsændring, ved at den tilsvarende nye regel formuleres som en obligatorisk bestemmelse.

Det bemærkes, at den supplerende bolig og anvendelsen heraf som hidtil vil skulle opfylde de til enhver tid gældende krav til en supplerende bolig efter det foreslåede § 109 a, stk. 4 (hidtil stk. 3).

De gældende krav findes nu i bekendtgørelse nr. 254 af 14. marts 2012.

Til nr. 3-10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 11

Folketingsvalglovens § 110, stk. 2, foreslås præciseret, således at det klart fremgår, at beregningen af folketingspensionen sker på baggrund af grundvederlaget eksklusive regulering, hvilket svarer til skalatrin 51 i lønskalaen for statstjenestemænd.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1 , at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Som overgangsordning foreslås i stk. 2, at folketingsmedlemmer, som på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed for den samme bolig i henhold til disse regler, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Med overgangsreglen sikres, at medlemmer, som før lovens ikrafttræden har indrettet sig efter at modtage boliggodtgørelse for en egen supplerende bolig i Københavnsområdet, kan fortsætte hermed for den samme bolig, uanset om Folketinget senere måtte få mulighed for at stille en bolig vederlagsfrit til rådighed for vedkommende.

Betingelsen om, at der skal være tale om den samme bolig, medfører, at et medlem, som før lovens ikrafttræden er begyndt at modtage boliggodtgørelse for én bolig, ikke efter lovens ikrafttræden kan erstatte denne bolig med en anden og derefter oppebære boliggodtgørelse for den nye bolig, medmindre Præsidiet meddeler tilladelse hertil efter valglovens foreslåede § 109 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

I stk. 3 foreslås overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget videreført.

Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden har en bolig stillet vederlagsfrit til rådighed eller modtager godtgørelse for boligudgifter i medfør af den nævnte overgangsordning, vil kunne fortsætte hermed i henhold til de regler, som er omhandlet i den nævnte overgangsbestemmelse, dvs. folketingsvalg- lovens § 108, stk. 4 og 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 11. februar 2013, som ændret ved lov nr. 158 af 20. februar 2013 og § 4 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer

§ 108.

(.

.

.

)

Stk. 3.

Omkostningstillægget udgør kr. 45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

(.

.

.

)

Stk. 5.

§ 109 a, stk. 13, gælder tilsvarende for omkostningstillægget efter stk. 3.

1.

I § 108, stk. 5, og § 109, stk. 4 og 8, ændres »§ 109 a, stk. 13« til: »§ 109 a, stk. 12«.

§ 109.

(.

.

.

)

Stk. 2.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet.

(…)

Stk. 3.

I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 4-6: (…)

Stk. 4.

I de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op til 100.000 kr. Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13.

(…)

Stk. 7.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. Der kan kun ydes dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for det beløb, der er optjent, jf. stk. 8.

Stk. 8.

Der optjenes 20.000 kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter som nævnt i stk. 7, dog højst 100.000 kr. Beløb optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.

Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand.

Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13.

(…)

§ 109 a.

Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for hvert medlem af Folketingets Præsidium.

Stk. 2.

Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for et ordinært medlem, der har bopæl uden for det sjællandske område.

Boligen skal fraflyttes senest 2 uger efter ophør af medlemskabet af Folketinget.

Stk. 3.

Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, kan der i stedet ydes medlemmet en godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.

Godtgørelsen udgør op til 50.000 kr. pr. år og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter.

Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Et medlem, som en gang er begyndt at modtage godtgørelse for en supplerende bolig efter dette stykke, kan fortsætte hermed for den samme bolig, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

2.

§ 109 a, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3.

Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, kan medlemmet få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Stk. 4.

Til et ordinært medlem, der får stillet en bolig til rådighed efter stk. 2 eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 3, udbetales uden dokumentation 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse.

Tilsvarende gælder for et medlem af Folketingets Præsidium, hvis den pågældende ville være berettiget til en bolig efter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af Præsidiet.

Stk. 4.

I ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, taler for det, kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene tillade, at et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, i stedet for at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 2 eller dækket udgifter til hotelovernatning efter stk. 3 modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.

Godtgørelsen udgør op til 50.000 kr. pr. år og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter.

Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Tilladelse efter dette stykke kan meddeles for et begrænset tidsrum eller begrænses til alene at gælde for en bestemt bolig.

Stk. 5.

Til et ordinært medlem, der har bopæl uden for det sjællandske område, kan der uden dokumentation udbetales 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter til dobbelt husførelse, hvis medlemmet i Københavnsområdet råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af det pågældende medlem.

Stk. 5.

Der udbetales uden dokumentation 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse til

1) et ordinært medlem, som får stillet en bolig til rådighed efter stk. 2,

2) et ordinært medlem, som har bopæl uden for det sjællandske område, og som i Københavnsområdet råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af medlemmet, uanset om medlemmet modtager godtgørelse efter stk. 4 for den supplerende bolig, og

3) et medlem af Folketingets Præsidium, hvis den pågældende ville være berettiget til en bolig efter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af Præsidiet.«

Stk. 7-15 bliver herefter stk. 6-14.

Stk. 6.

Under tilsvarende omstændigheder som de i stk. 3 nævnte kan et ordinært medlem, som ikke har fast supplerende bolig i Københavnsområdet, få dækket udgifter til hotel- overnatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Stk. 7.

Har Folketinget efter tildelingen i henhold til stk. 1 og 2 ledige boliger til rådighed, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget for et folketingsår ad gangen.

Stk. 8.

Ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 7 lægges navnlig vægt på medlemmets samlede rejsetid med offentlige transportmidler, herunder ventetider, antal skift mellem transportmidler samt senest mulige tidspunkt for hjemtransport.

Helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold kan dog også inddrages ved vurderingen.

3.

I § 109 a, stk. 8 og 9, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

Stk. 9.

En bolig, der stilles til rådighed for et medlem efter stk. 7, kan fra Folketingets side opsiges med 2 ugers varsel, hvis der er behov for at stille boligen til rådighed for et medlem, der er berettiget hertil efter stk. 1 og 2.

Ved vurderingen af, hvilket medlem der skal fraflytte en tildelt bolig, lægges der vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige boliger, jf. stk. 8.

4.

I § 109 a, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Stk. 10.

Uden for de i stk. 6 nævnte tilfælde kan et ordinært medlem, som ikke har en bolig stillet til rådighed efter reglerne i stk. 1, 2 eller 7 og ikke modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 3 eller modtager dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5, i et kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

5.

I § 109 a, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 3«, »stk. 1, 2 eller 7« til: »stk. 1, 2 eller 6«, »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 2«.

Stk. 11.

Et ordinært medlem af Folketinget kan i et kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 hotelovernatninger i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen, hvis afstanden mellem storkredsen og medlemmets bopæl gør det rimeligt.

Der ydes dog ikke dækning af udgifter til hotelovernatning efter 1. pkt. til medlemmer, der er opstillet i Københavns eller Københavns Omegns Storkredse, og som har en bolig stillet til rådighed efter stk. 1, 2 eller 7 eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 3 eller modtager dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5.

6.

I § 109 a, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1, 2 eller 7« til: »stk. 1, 2 eller 6«, »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 2«.

Stk. 12.

Værdien af en bolig, der stilles til rådighed efter stk. 1, 2 eller 7 for et medlem af Folketinget, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 3, godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 4 og 5 og værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 10 og 11, indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.

7.

§ 109 a, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., affattes således

»Værdien af en bolig, der stilles til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6 for et medlem af Folketinget, værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 3, 9 og 10, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 4 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst«.

Stk. 13.

Beløbene i stk. 3, 4 og 5 er angivet i oktober 1999-niveau.

Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999.

De regulerede beløb afrundes til hele kroner.

Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts.

Første regulering foretages pr. 1. april 2000.

8.

I § 109 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3, 4 og 5« til: »stk. 4 og 5«.

Stk. 14.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om medlemmers mulighed for at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 1, 2, 7, 8 og 9 og modtage godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 3, herunder om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign.

, jf. stk. 3, 2. pkt., regler om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 4 og 5 og retningslinjer for tildeling af ledige boliger efter stk. 7.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter endvidere nærmere regler om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør, jf. stk. 3, 3. pkt., og om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 10 og 11 og hotelovernatning i forbindelse med udtræden af Folketinget.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter ydermere regler om folketingsmedlemmers adgang til ydelser efter denne paragraf under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.

9.

I § 109 a, stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1, 2, 7, 8 og 9« til: »stk. 1, 2 og 6-8«, »efter stk. 3« til: »efter stk. 4«, »stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 4, 2. pkt.,«, »stk. 4 og 5« til: »stk. 5«, »stk. 7« til: »stk. 6«, »stk. 3, 3. pkt.,« til: »stk. 4, 3. pkt.,«, og »stk. 6, 10 og 11« til: »stk. 3, 9 og 10«.

Stk. 15.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte regler om, at de ydelser, som efter bestemmelserne i denne paragraf tildeles ordinære medlemmer af Folketinget, under tilsvarende omstændigheder skal tilkomme midlertidige medlemmer eller nærmere bestemte kategorier af midlertidige medlemmer.

I givet fald finder stk. 12 tilsvarende anvendelse.

(…)

10.

I § 109 a, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

§ 110.

(…)

Stk. 2.

Den højeste egenpension opnås ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af folketingsmedlemmets grundvederlag før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen.

De enkelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår indgår med hver 3,25 procentpoint, at 10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80 procentpoint, at 18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20. medlemsår indgår med 1,75 procentpoint.

De for tjenestemænd gældende regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anvendelse.

11.

I § 110, stk. 2, ændres »af folketingsmedlemmets grundvederlag« til: »af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd)«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter de hidtil gældende regler i lov om valg til Folketinget, kan fortsætte hermed for den samme bolig i henhold til disse regler, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Stk. 3.

Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en bolig stillet vederlagsfrit til rådighed eller modtager godtgørelse for boligudgifter i medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012, kan fortsætte hermed i henhold til de deri nævnte regler.