Legislator Case Law & Legislation
20121XX00704 DK

Skriftlig fremsættelse (3. april 2013) - L 203

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 203 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. april 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 203 Valid

Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

(Lovforslag nr. L 203).

Lovforslaget fremsættes på dette sene tidspunkt, fordi der har været ført politiske forhandlinger som led i udmøntningen af energiaftalen af 22. marts 2012.

Det har derfor ikke været muligt at fremsætte forslaget tidligere.

Lovforslaget fremsættes i denne samling for skabe hjemmel til at udbetale støttemidler i indeværende finansår jf. energiaftalen af 22. marts 2012.

Lovforslaget, som indgår i aftale om den danske energipolitik 2012-2020, har til formål at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser.

Med forslaget etableres en ny støtteordning til brug for virksomheder, som ønsker at omstille fra fossile brændsler til vedvarende energi i virksomhedens produktionsproces.

Lovens formål er således at kunne yde tilskud til aktiviteter, der har en klima- og energieffekt, og som kan bidrage til energieffektiviseringer herunder reduktion af CO 2 -udledningen.

Forslaget sætter rammen for hvilke aktiviteter, der er støtteberettigede.

De støtteberettigede aktiviteter, som er målrettet mod virksomhedernes produktionsprocesser, kan deles i fire overordnede aktiviteter

Projekter, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder.

Projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme.

Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til de ovennævnte projekter samt

Projekter i kraft-varmeværker og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder.

Derudover indeholder lovforslaget en række tilskudsadministrative regler, som f.eks. krav til indsendelse af ansøgningen om tilskud, dokumentationskrav samt hvilke oplysningspligter, der påhviler ansøger og tilskudsmodtager.

Lovforslaget indeholder også bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, klage og straf.

Lovforslaget vil desuden give de fornødne hjemler til at kunne præcisere en række af de mere administrative regler i den kommende bekendtgørelse, som forventes sendt i høring medio 2013.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →