Legislator Case Law & Legislation
20121XX00598 DK

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013) - L 174

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 174 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 174 Valid

Miljøministeren (Ida Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om forurenet jord (Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af Depotrådet m.v.)

(Lovforslag nr. L 174)

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at regionsrådet fremover systematisk inddrager arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (vandløb, søer eller havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder, under den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i lov om forurenet jord (jordforureningsloven).

Desuden indeholder lovforslaget regler, der sikrer, at den oversigt, som regionerne skal udarbejde over områderne for den offentlige indsats, stemmer overens med vandplanerne og naturplanerne, og at regionerne iværksætter den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i disse planer.

Disse tiltag sikrer samlet set, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven er i overensstemmelse med planlægningen og prioriteringen af indsatserne i vandplanerne og naturplanerne.

Herudover foreslås det, at oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover indføres i et digitalt, offentligt register i stedet for i matrikelregisteret, og at Depotrådet nedlægges og erstattes af et mere uformelt netværk.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring, der betyder, at forsikringsdækningen for forureningsskader fra villaolietanke hæves fra 2 mio. kr. til 4,162 mio. kr. inkl.

moms.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →