Legislator Case Law & Legislation
20121XX00586 DK

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013) - L 171

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 171 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 171 Valid

Børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen)

(Lovforslag nr. L 171).

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der skal harmonisere klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesområde med andre uddannelsesområder.

Det indebærer, at klageadgangen begrænses til retlige spørgsmål.

Det er ikke vurderingen, at begrænsningen af klageadgangen vil forringe elevernes og kursisternes retssikkerhed.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i ministeriets tilsyn med de gymnasiale uddannelser.

Derudover indgår der forslag til en ændring, der skal ses som et led i et igangværende serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser.

Det drejer sig om en sidestilling af matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst et af disse fag i stx-uddannelsen skal vælges på B-niveau.

Forslaget skal være med til at underbygge den generelle studiekompetence, som stx-uddannelsen skal give dimittenderne.

Faget matematik på B-niveau er således i dag et specifikt adgangskrav på mange af de videregående uddannelser.

Behovet for, at stx-studenterne skal supplere i faget matematik B efter eksamen, vil kunne reduceres, når elevernes mulighed for at løfte niveauet inden for rammerne af selve uddannelsen udvides.

Ved lovforslaget foretages herudover enkelte ordensmæssige ændringer i lovteksten.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →