Legislator Case Law & Legislation
20121XX00578 DK

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013) - L 169

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 169 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2013)

SF.L#LOKDOK28 2012 L 169 Valid

Børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.)

(Lovforslag nr. L 169).

Med lovforslaget vil der blive skabt grundlag for en mere overskuelig regulering af den måde, arbejdsmarkedsuddannelser udbydes på, samtidig med, at lovens regler om muligheden for at gribe ind over for godkendelserne i anledning af misbrug udfoldes, hvorved reglerne tydeliggøres.

Hensigten hermed er både at begrænse misbrug af de offentlige midler og at sikre smidighed og fleksibilitet i systemet, så arbejdsmarkedsuddannelserne også i fremtiden vil være rustet til at opfylde behovet for efter- og videreuddannelse af faglærte og ufaglærte.

Der foreslås endvidere indført hjemmel til forsøgsvirksomhed vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser, hjemmel til at opfylde internationale aftaler og til nærmere at afgrænse målgruppen for den uddannelse, som i dag ifølge lovens ord er tiltænkt flygtninge og indvandrere, men som ifølge forslaget fremover i overensstemmelse med den reelle praksis i dag skal betegnes tosprogede.

Herudover foreslås en række ændringer af mere administrativ karakter, blandt andet med henblik på, at reglerne om beviser m.v. kan være tidssvarende, og med henblik på tydeliggørelse af forholdet mellem godkendelsesreglerne i arbejdsmarkedsuddannelsesloven og tilskudsreglerne i lov om åben uddannelse.

Der stilles forslag om, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →